12 medaljer ved ØST DM ungdom

Der blev i weekenden 17.-18. juni afholdt det årlige Øst DM mesterskab for ungdom 10-19 år på Østerbro stadion.
Stævnet var begunstiget af fantastisk sommervejr begge dage, som hjalp til for at skabe en masse flotte resultater.
Amager havde ialt tilmeldt 24 unge i 75 starter – desværre var vi hårdt ramt af skader, uheld og sygdom, så der var helt usædvanlig mange afbud denne gang, ikke mindst på vores stafethold.
I alt blev det alligevel til flotte 12 medaljer fordelt med 4 guld, 6 sølv og 2 bronze.
Herudover blev der sat en lang række nye personlige rekorder.
Vil her nævne medaljetagerne.
Carl B Nielsen er på toppen igen efter en langvarig skade meget af vinteren og foråret. Han vandt guld i 400 m (PR 70,25 sek) – sølv i 60 m (PR 8,95) og sølv i længde (4,24 m). Han stiller op i D10.
Mathilde Yttesen vandt guld i 400 m i P17 med ny PR 58,04 sek, samt sølv på 200 m.
Laura Andreasen satte PR med 6 cm i højdespring i P12 til nu 1,40 m – dette hjembragte guld.
Helena Ring satte stor PR i diskos i P15 med 36,96 m – sikker guld – og fik bronze i 300 m (44,96 sek)
Gustav Andersen der har døjet med en skade meget længe, er også ved at være fit – satte stor PR på 1000 m i D13 med tiden 3.02,53 min – gav en sølvmedalje.
Mads Varnike Schiff fik sølv i 60 m hæk i D10
Ada Nissen Thyrsted fik bronze og PR i længde i P11 med 3, 88.
Endelig blev det til sølv i D10 på 4×60 m stafet.

Se resultater HER

Se billeder hos Michael Hyllested HER

Related Posts

Selected Grid Layout is not found. Check the element settings.
Menu