Årets Danske mesterskaber for ungdom blev afholdt i weekenden 24.-25.august på Greve stadion – begge dage i strålende sommervejr.
Amager AC havde 8 deltagere til start, og de gjorde det meget flot alle sammen. Det blev til 5 medaljer – 1 guld, 3 sølv og 1 bronce, 2 klubrekorder og 10 personlige rekorder – rigtig flot.

Annabelle Viple stod for guldet, idet hun vandt stangspring i P15 med PR og Klubrekord 3,00 m – efter en stort set fejlfri konkurrence, hvor guldet ikke rigtig var i fare. Annabelle løb også 80 og 300 m hæk.
Sebastian Larsen hentede 2 sølvmedaljer i D19 – begge med ny PR – kugle 13,56 og diskos med 36,56
Laura Andreasen hentede en flot sølvmedalje i P15 i en meget tæt konkurrence – blev vundet på 1,59
Sidste medalje stod Gustav B Andersen i D15 1500 m, hvor det blev til bronce, i samme tid som nummer 2 (4.31,51) – og det efter en meget drabelig og seværdig spurt. Det blev også til en PR på 800 m med 2,07,29 og en 5.plads.
Caroline Jørgensen stod for weekendens 2. klubrekord, idet hun forbedrede Lisa Brix KR i hammer P15 til nu 30,91 m – fik også en PR i diskos med 26,81 m. Løb også 100 m i 13,90 i kraftig modvind.
Sebastian Monneret satte en meget flot PR i højdespring i D17 med 4 cm til nu 1,71 m – gav en 6.plads. Satte også PR på 110 m hæk med 16,33 sek. Blev 6er i stang med spring på 3,40 m.
Endelig satte Viktor B Petersen PR i spydkast i D17 med kast på 41,24 m.

Tillykke til alle med de flotte resultater.

Se resultater HER