Mandag den 4.juni blev årets 3. løb i rækken af Christianshavnermile afholdt. Løbet var nummer 177 i rækken af løb i den 26 .sæson siden det første løb i maj måned 1993.
Det helt usædvanlige varme og stabile vejr der har været hele maj forsætter her ind i juni måned med yderligere styrke – det var således høj sol, svag vind og 24 grader i skyggen under hele løbet, så det var en varm affære for de fleste, så mange tog det roligt. Det blev taget godt for sig af vandet ude på ruten.
565 løbere kom i mål, fordelt med 225 kvinder og 340 mænd. Det var helt tydeligt at der var færre kvinder med denne gang – der var også Kvindeløb på Amager Strand og i Fælledparken samme aften. De mest modne i +60 år mødte dog flittigt op – idet der her var hele 62 deltagere.
Louise Tietze var denne gang hurtigste kvinde med tiden 30,19 – hos mændene var Michael Jeppesen tilbage som vinder i fine 25,06 min. Der var denne gang ingen nye på Top 10 listerne.
Der var hele 3 løbere som løb deres løb nummer 100 – Omar Sigurdsson – Katrine Schrøder og Hans-Jørn Lassen. Klaus T Nielsen, Helle Rath og Arne Jakobsen løb deres løb nummer 25.
Desværre var vi for anden gang i løbets 25 årige historie ude for at bådebroen på vej ud til operaen blev åbnet lige inden kvinderne kom forbi. dette betød så at hovedparten af kvinderne løb en alternativ rute hvor de ikke rundede Operaen – som betød at de løb 308 meter kortere. Da det jo er en seriekonkurrence, og nogle skal bruge dette løb i denne, har vi valgt den mest retfærdige løsning, at tillægge tiderne de 4 % som de løb kortere. Der vil være enkelte kvinder der er fratrukket disse 4 % selvom de løb hele ruten – det vil være nogle blandt dem der løb imellem 45 og 50 minutter. Hvis du mener den tid du har fået ikke er korrekte, så skriv til amageratletik@email.dk
Desværre var der også denne gang en del kvinder der løb sammen med mændene – vi skal igen kraftigt opfordre alle til at stille op i den rigtige start – mænd kl. 18.30 og kvinder kl. 18.40. Det er meget generende når resultatlisten skal laves.
Der var også et par herrer der startede med et kvindenummer på brystet eller med ukendt nummer. Skriv til ovenstående.
Husk at hvis du har glemt/mistet dit startnummer til hele serien, som jo skal benyttes ved alle løb, så kan du få et andet i teltet før start.
Husk også altid at startnummeret altid skal sidde på brystet og ikke på ryggen eller låret.
Hvis du har rettelser til navn, alder eller gruppe – eller spørgsmål eller kommentarer, så skriv til amageratletik@email.dk
For at få et serieresultat skal Du deltage i mindst 4 løb over året, og være tilmeldt serien.
Der blev udtrukket 15 vindere af gavekort på 200 kr. til Green Mango – stor tak til Mathias fra Green Mango for doneringen.
Lidt reklame for et andet af klubbens løb.
Ørestadsløbet finder sted onsdag den 20.juni kl. 18.30 med 1/2 maraton og kl. 18.45 med 10 km på meget naturskønne ruter på Fælleden, Valby, Hvidovre med start og mål ved Fields.
Tilmelding kan ske nu hos www.events4u.dk
Også lidt reklame for et ekstra løb vi arrangerer i anledning af Christianshavns 400 års jubilæum. Finder sted fredag den 17.august kl. 18.30 – og vil være starten på en weekend med mange aktiviteter på Christianshavn. Løbet er samme rute som Christianshavnermilen. Flot medalje til alle.
Læs om løbet andet sted på sitet – tilmelding kan ske nu via www.events4u.dk
Resultatlisten fra mandagens løb kan ses HER
Billeder fra Henrik Madsen kan ses HER
På gensyn til næste løb der er den 2.juli 18.30
Arkiver
Events
- 13/05/2023 - 19/10/2023
- 03/06/2023 - 04/06/2023
- 10/06/2023 - 11/06/2023
- Hvidovre
- 12/06/2023
- 15/06/2023