AAC’s kvinder taber DT indledende

Det var et meget ungt Amager AC hold der stillede op i elitedivisionens indledende runde den 21. maj i Odense. En blanding af helt unge piger og rutinerede kræfter skulle forsøge at blive blandt de første seks hold af otte, der til efteråret skal ud i en finalematch om danmarksmesterskabet. Som overskriften fortæller lykkedes dette ikke. Amager AC lå længe på en 7. plads, men i den sidste del af matchen rykkede holdet ned på ottende og sidstepladsen. Det bliver således Bagsværd AC og Amager der den 10. september skal i kvalifikationsmatch til elitedivisionen med de to bedste fra 1. division Øst og Vest.

Det var imidlertid en flot match af Amager AC’s hold. Alle pladser var besat, hvilket betød, at flere måtte tage uvante øvelser.  Der var en fantastisk holdånd og alle gjorde deres yderste for at vinde point til holdet. Det gode sommervejr gjorde også sit til de gode resultater.

Her er resultaterne for Amager AC’s kvinder:

·         400mHæk – Laura Pallesen, 70.91 sek. nr. 7 – flot tid i debut på distancen

·         Diskos – Lisa Brix, 48,63m nr. 2 – igen en flot og stabil indsats af Lisa

·         Stangspring – Freyja Anderberg, 3.24m nr. 2 – et OK resultat og fint niveau

·         100m – Mathilde Yttesen, 13.37 sek. nr. 14 – hårdt sekskab blandt danmarks bedste

·         100m – Helena Ring, 13.85 sek. nr. 16 – fint tid – godt gået

·         Trespring – Helena Ring, 9,15m nr. 11 – god indsats for holdet

·         Kugle – Lisa Brix, 11,36m nr. 7 – godkendt resultat i et stærkt felt

·         Kugle – Kate Ladefoged, 4,90m nr. 16 – når man ikke kan springe stang, er kugle OK

·         5000m – Liva Vendelboe, 22.08,62 nr. 9 – godt kæmpet i debutløb

·         800m – Regitze, 3.02,65 min nr. 9 – igen en god holdindstilling der gav point

·         4x100m – Regitze, Helena, Laura og Lisa, 54.22 min nr. 8 – god løb med fine skifter

·         Spyd – Sandra Christensen, 26,67m nr. 8 – fint, men ramte den ikke perfekt

·         Højde – Sandra Christensen, 1.66m nr. 4 – det nye tilløb drillede

·         200m – Mathilde Yttesen, 26.43 sek. nr. 6 – kom godt til sidst

·         100mHæk – Freyja Anderberg 19.32 sek. nr. 10 – god og sikker debut med 4 skridt

·         Længde – Sandra Christensen, 5.13m nr. 7 – igen en trofast indsats

·         Længde – Laura Pallesen, 4.61m nr. 15 – et meget tilfredsstillende resultat

·         Hammer – Lisa Brix, 31,86m nr. 7 – igen over de 30m, super flot

·         400m – Mathilde Yttesen, 60.34 sek. nr. 6 –  for træt til at slå Sara Slott denne gang

·         1500m – Regitze Friis, 6.44,09 min nr. 14 – PR af Regitze der tog det med ro

·         4x400m – Matilde, Freyja, Laura og Liva, 4.27,16 min nr. 8 – fin afslutning

Det samlede resultat blev efter alle øvelser:

1.       Sparta – 152 point

2.       Aarhus 1900 – 109,5 point

3.       Københavns IF – 103 point

4.       Odense Atletik – 91,5 point

5.       Aalborg AM – 85,50 point

6.       Hvidovre AM – 84,50 point

7.       Bagsværd AC – 60,50 point

8.       Amager AC – 53 point

Se resultaterne på iMARS.dk på følgende link HER.

Stor TAK til supportere, trænere og dommere, der støttede holdet i denne match. Jeg håber, at der er stor opbakning til kvalifikationsmatchen den 10. september. Sæt allerede kryds i kalenderne nu.

Related Posts

No results found

Menu