Slut på atletikskolen

Så er årets Atletikskole afsluttet.
Det blev jo rekorddeltagelse med hele 60 friske unge.
Alle aktiviteter foregik på stadion, i Travbaneparken og en tur til Kastrup Strandpark.
Det virkede som om alle havde en god uge – så en meget stor succes.
Igennem ugen var vejret egentlig rimelig godt – med lidt byger den ene dag.
Fredag hvor der også var spil og konkurrence med forældrene havde strålende vejr.
Til sidst var der flotte diplomer til alle, og der blev takket af.
Tak til alle klubbens ungdomstrænere som alle gjorde en fin indsats.
Også tak til de mange forældre der med 21 kager over ugen sørgede for at der ikke manglede lidt sødt.
God sommer til alle.

**************************************

Så er vi over halvvejs i Atletikskolen.
Tirsdag var vejrmæssigt en lidt kedelig dag med en stribe kraftige byger på menuen. Men de unge tog det med godt humør, så det påvirkede ikke programmet meget. Tribunen blev også en del af træningsområdet.

Onsdag var der så stranddag. Efter 1 times træning på stadion, drog alle i bil eller på cykel til Kastrup strandpark ved Sneglen.
Både luft og vand var 19 grader, og solen tittede frem ind imellem. Over halvdelen af tog sig mindst en badetur, og så stod den ellers på lidt rundbold og hygge.
Som vanligt var der et udsøgt udvalg af hjemmebagte kager af meget høj standard – alt blev fortæret, det samme gjorde 75 is og 8 kg ærter.
Tilbage på stadion var der lige tid til lidt rundbold inden dagen var slut

**************************************

Her i ugen 29.juni til 3.juli afholder klubben for 13. gang Atletikskole på Tårnby stadion.
I år har der været rekordsøgning til skolen – så der blev lukket for tilmelding længe før starten.
60 friske unge i alderen 8-15 år mødte frem mandag morgen kl 9, klar til 5 dages aktiviteter, styret af 8 af klubben ungdomstrænere.
Der var oprettet 3 separate grupper efter alder.

Mandag blev en herlig sommerdag med sol og varme hele dagen, så der blev brug for den medbragte solcreme.
Alle vandmeloner og alle kager blev ryddet, der skal fyldes op i depoterne efter den megen aktivitet.
Alle fik udleveret en atletikskole t-shirt.

Nedenstående billeder fra dagene og holdbilleder.

Rundbold i sandet ved Sneglen

Man kan jo træne under tribunen når en regnbyge kommer forbi

8-9 års holdet med Laura, Hussein og Kate som trænere.

12-15 års holdet med Kristian og Villads ved roret.

10/12 års gruppen med Sandra og Sebastian som trænere.

Related Posts

Ingen resultater fundet.

Menu