Atter sol ved Chr.milen

Mandag den 6.juni blev løb nr. 162 i rækken af løb i den 24.sæson siden det første løb i maj måned 1993 afviklet. Også denne gang nærmest under perfekte forhold – de forrige dages lille hedebølge var afløst af mere behagelige temperaturer – let vind og skyfrit og 18-19 graders varme. Så også denne gang var der en del der benyttede de gode forhold til at forbedre deres årsbedste tid. I drenge klassen fik Marcus Rølling denne gang kamp til stregen af anden ung fyr der forbedrede sig næsten 2 minutter – i mål kun 1 sek. imellem dem. I K50 forbedrede Lene Stoltze sin top 10 tid. Samlet hos kvinder var der meget hård kamp om 1.pladsen imellen Louise Tietze og Laila Solgaard – kun 2 sek. imellem dem.
Se den opdaterede Top 10 liste HER

706 løbere kom i mål denne gang, fordelt med 307 kvinder og 399 mænd.

Der var også denne aften flere der havde løbsjubilæum. Kent Wieslander rundede 75 løb.
Niels Engberg, Rasmus Kallesøe, Kristoffer Schanz og Henning Berentzen rundede deres løb nummer 25.

Desværre var det igen ikke alle der fulgte nogle af de regler der er omkring løbet. Rigtig mange damer startede denne gang desværre sammen med mændene – vi skal bede alle kvinder starte ved kvindestarten – det laver “rav” i resultatlisten ellers, og skaber en masse ekstra arbejde. Et par herrer løb med et nummer fra sidste år. Husk at hvis du har glemt/mistet dit startnummer til hele serien, som jo skal benyttes ved alle løb, så kan du få et andet i teltet før start.

Hvis du har rettelser til navn, alder eller gruppe – eller spørgsmål eller kommentarer, så skriv til amageratletik@email.dk

For at få et serieresultat skal Du deltage i mindst 4 løb over året.

Der vil blive lagt en samlet stilling efter 3 løb ud her en af de nærmeste dage.

Der kan købes Nike løbe t-shirt i teltet for 100 kr.

Tak til Green Mango som der var 10 heldige der vandt et gavekort på 200 kr til.
Frugten kommer fra Rema 1000 på Kastrupvej.

Lidt reklame for et andet af klubbens løb. Ørestadsløbet finder sted på lørdag den 11.juni kl. 15 med /2 maraton og 10 km kl. 15.15, på meget naturskønne ruter på Fælleden, Valby, Hvidovre med start og mål ved Fields. Der benyttes engangschip i startnummeret her. Tilmelding kan stadig ske i Englandsvejens Tømmerhandel eller før start på dagen. Læs om løbet andet sted på sitet.

Resultatlisten fra mandagens løb kan ses HER

Billeder fra Henrik Madsen kan ses HER

På gensyn til næste løb der er den 4.juli kl. 18.30

Related Posts

Selected Grid Layout is not found. Check the element settings.
Menu