Børnemilen 23. august 2014

Lørdag den 23.august afviklede Amager Atletik Club for 17.gang dette løb i området ved Stadsgraven på Christianshavn.

Vejret var nogenlunde med os – en meget lille byge lige før den første start kl. 15 – men den var hurtigt overstået. Så vekslende mellem sol og skyer, en frisk vestlig vind og ca. 17-18 grader. Så alle nød en dejlig hyggelig eftermiddag, hvor der blev gået til den både ved løbene og ved sprint, spyd og kugle aktiviteterne.

I alt kom der i år 150 glade børn i mål – det højeste antal deltagere siden 2009.

Der var præmie til vinderen i alle 8 klasser. Ingen nye klasserekorder i år, men dog tæt på et par steder – specielt Conrad Lind i den ældste række kæmpede hårdt og var meget tæt på, men det er også nogle hurtige rekorder der er, som ikke lige er til at slå.

Hvis man har kommentarer, ris eller ros til løbet – skriv til amageratletik@email.dk

Hvis nogen skulle have fået lyst til at gå til atletik, er man velkommen til at komme til prøvetræning på Tårnby Stadion på Gemmas Alle – tirsdage og torsdage kl. 16.30 for 8-13 årige og tirsdage kl. 16 for 4/5 år og kl. 17 for 6/7 år.

Tak til alle for deres deltagelse og tak til de mange hjælpere fra klubben.

Se resultatlisten HER.

Se Henrik Madsens billeder ses HER.

Se Robert Fedders billeder HER.

Related Posts

No results found

Menu