


Mandag den 17. april 2023 skød vi Christianshavnermilen 2023 i gang – 29. sæson af det traditionsrige serieløb. Påsken gjorde, at det var senere end normal, men måske var det grunden til det skønne løbevejr – forår med sol og mild vind.
Hver ny sæson byder på småjusteringer – nogle nødvendige, andre frivillige.
Etableringen af Operaparken gør det umuligt at krydse gangbroen ved Galionsvej, så vi har omlagt ruten en anelse. Derfor er opløbstrækningen lige inden målstregen blevet lidt kortere. Løberne gav den fuld gas, og der blev sat adskillige personlige rekorder.
Sidste år tog vi tid med Sportstimings app – en god løsning, der dog gav en del administrativt efterarbejde. Derfor er vi gået skridtet videre og har købt eget tidstagningsudstyr fra Race Result og overgået til tidtagning med chip indbygget i løbenumrene. Alle løbere kan derfor starte sammen (det er et flot syn), for tiden tæller først, når løberne passerer starten. Resultaterne tikker automatisk ind og offentliggøres, straks løberne passerer mål.
447 løbere gennemførte løbet – humøret var højt, og glæden over at være i gang var stor. Tak til alle for at respektere de opstillede skilte, der angav forventet sluttid, hvilket sikrede, at starten foregik i god ro og orden. Det muliggør samtidig, at alle kan løbe deres bedst mulige løb uden for mange overhalinger.
Hurtigste mand var Amager Atletik Clubs (AAC) egen Simon Holst i tiden 25:49 – han var lidt sent på den og kom styrtende til start, sekundet inden løbet blev sat i gang, og han fortsatte bare i fuld fart derfra.
Hurtigste kvinde var, som mange gange før, Louise Kjærulff Tietze, der satte ny personlig rekord i tiden 26:52. Det blev også til ny PR til AAC’s Karina Klok i tiden 27:35. Begge kvinder rykker dermed ind på alle tiders top 10 for 30-39 årige på en hhv. 2. og 4. plads.
Som annonceret i forbindelse med løbsstart, bliver jubilæumspræmier uddelt i forbindelse med sidste løb i oktober.
Vi har plads til flere løbere, så del gerne i jeres netværk – det er muligt stadig at købe startnummer til hele serien og til de enkelte løb.
Vi ses igen mandag den 15. maj 2023, starten går kl. 18.30.
Resultater ses på Race Result – resultater. Resultaterne er tilgængelige, straks man er i mål, dvs. mens løbet stadig er i gang.
Billeder af Henrik Madsen kan ses her.
Arkiver
Events
- 13/05/2023 - 19/10/2023
- 03/06/2023 - 04/06/2023
- 10/06/2023 - 11/06/2023
- Hvidovre
- 12/06/2023
- 15/06/2023