Christianshavnermilen juli

Mandag den 3.juli blev løb nummer 170 i rækken af løb i den 25.sæson siden det første løb i maj måned 1993 afholdt.
Kraftige byger i området både lige før og lige efter løbet, men vi var heldige at have planlagt at det skulle klare op lige før start, så det var meget fint løbevejr, med sol, svag vind og 18-19 grader. Men det gik hurtigt med at pakke sammen efter løbet under den lille byge der kiggede forbi her.

522 løbere kom i mål, fordelt med 217 kvinder og 305 mænd. Det var det højeste antal deltagere i juli måned i 3 år.
Der var hele 4 der flot kilede sig ind i Top 10 listerne – og alle endda oppe i toppen.
Der var et par hurtigere herrer i front der fik presset hinanden under de 25 minutter. Michael Jeppesen vandt i 24,52 men Jesper Larsen løb 24,53 min
Louise Tietze var igen hurtigste kvinde med tiden 30,07 min – men mange satte årsbedste eller PR denne aften

Der var en hel del jubilarar denne gang med mange løb på bagen. Jannie Hansen og Vibeke Petersen rundede begge løb nummer 125. Kjeld-Ole Munk løb nummer 100. Henning Stidsen nummer 75. Per Rohwedder og Gitte Brinkbæk passerede 50 løb og endelig løb Majken Clausen, Søren Riisgaard Mortensen og Morten Bjaaland deres løb nummer 25 – tillykke til alle.

Husk at hvis du har glemt/mistet dit startnummer til hele serien, som jo skal benyttes ved alle løb, så kan du få et andet i teltet før start. Husk også altid at startnummeret altid skal sidde på brystet og ikke på ryggen eller låret.

Hvis du har rettelser til navn, alder eller gruppe – eller spørgsmål eller kommentarer, så skriv til amageratletik@email.dk

For at få et serieresultat skal Du deltage i mindst 4 løb over året, og være tilmeldt serien.

Der kan købes Nike løbe t-shirt i teltet for 100 kr.

Der blev udtrukket 15 vindere af gavekort på 200 kr. til Green Mango som er løbets hovedsponsor, blandt dagens deltagere – stor tak til Green Mango.

Resultatlisten fra mandagens løb kan ses HER

Den samlede stilling hvor alle med 3 eller 4 løb er taget med kan ses HER

Se Top 10 listen HER

Se billeder fra Henrik madsen HER

Lidt reklame for et andet af klubbens løb, hvor det handler om de unge. Klubben afholder Børnemilen den 19.august kl. 15 – læs om løbet andet sted på sitet. Der er åben for on-linetilmeldinger HER

Related Posts

No results found

Menu