Mandag den 2.juli afholdt Amager Atletik Club årets 4. løb i rækken af Christianshavnermil. Løbet var nummer 178 i rækken af løb i den 26 .sæson siden det første løb i maj måned 1993.
Den meget usædvanlige sommer fortsætter jo bare – så også denne gang en varm fornøjelse med ren sol, 23 grader og let vind fra nord.

Hele 540 løbere kom i mål, fordelt med 212 kvinder og 328 mænd – det var det bedste besøgte juli løb i 4 år. Hele 67 i de ældste rækker – men de unge holdt sig lidt væk denne gang.

Louise Tietze var også denne gang hurtigste kvinde med tiden 30,07 – hos mændene var Rasmus Vidø hurtigst i tiden 26,12 min. En enkelt fik presset sig ind i Top 10 listerne.

Der var usædvanlig mange med løbsjubilæer denne gang. Jørgen Nielsen løb nr 125. Jesper Mortensen sit løb nummer 100. Ib Iskou Sørensen, Stig Høybye-Olsen og Morten Sørensen rundede de 75 løb. Henrik Hoplarik og Anne Mette Hansen passerede 50 løb og endelig var der en stribe med 25 løb: Jens Rasmussen, Jonas Birkelund Nilsson, Flemming Kirkegaard, Anders Sode-Pedersen, Tobias Balle Petersen, Joan Rødness og Johannes Stevnbak Andersen.

Desværre var der også denne gang nogle kvinder der løb sammen med mændene, dog færre end tidligere. Der var også nogle herrer der startede med et kvindenummer på brystet. Også et par deltagere vi ikke kender identiteten på. Skriv til nedenstående.
Husk at hvis du har glemt/mistet dit startnummer til hele serien, som jo skal benyttes ved alle løb, så kan du få et andet i teltet før start.
Husk også altid at startnummeret altid skal sidde på brystet og ikke på ryggen eller låret.

Hvis du har rettelser til navn, alder eller gruppe – eller spørgsmål eller kommentarer, så skriv til amageratletik@email.dk

For at få et serieresultat skal Du deltage i mindst 4 løb over året, og være tilmeldt serien.

Der blev udtrukket 15 vindere af gavekort på 200 kr. til Green Mango – stor tak til Mathias fra Green Mango for doneringen.

Der blev fundet et par solbriller og et par lyttebøffer – er det dine så skriv til ovenstående.

Lidt reklame for to andre af klubbens løb.
I anledning af Christianshavns 400 års jubilæum, afholder vi et Jubilæumsløb der finder sted fredag den 17.august kl. 18.30 – og vil være starten på en weekend med mange aktiviteter på Christianshavn. Løbet er samme rute som Christianshavnermilen. Flot medalje til alle.
Læs om løbet andet sted på sitet – tilmelding kan ske nu via www.events4u.dk

Dagen efter afholder klubben Børnemilen for børn og unge indtil 15 år. På plænen ved Christmas Møllers Plads lørdag den 18.august kl. 15. Inden da kan man også lave lidt sprint og kast. Læs om arrangementet andet sted på sitet.

Resultatlisten fra mandagens løb kan ses HER

Samlet stilling efter 4 løb kan ses HER

Billeder fra Henrik Madsen kan ses HER

På gensyn til næste løb der er den 6.august 18.30