Mandag den 1. juli blev årets 4. løb af årets 7 løb afholdt. Løbet var nummer 184 i rækken af løb i den 27 .sæson siden det første løb i maj måned 1993.
Dagen før døjede alle med 31,5 grader i skyggen i København, men vejret var slået meget om, idet det blæste ret generende fra vest og temperaturen var faldet til ca 18 grader – en lille byge blev det også til.
Der var denne gang 554 løbere i mål trods mange var taget på ferie. Fordelt med 235 kvinder og 319 mænd
Der var en enkelt tid der røg ind på top 10 listerne.
Rikke Witt Sørensen var hurtigste kvinde denne gang i 31,29 min. Mens Jesper Andkær Larsen var hurtigste mand i tiden 25,59 min.
Der var også denne gang rigtig mange med løbsjubilæer.
Jørgen Nielsen 125 løb. Michael Lønborg 100 løb. Egon Edeltorp, Thomas Nissen, Morten Lisby, Janos Hethey og Mette Søgaard 50 løb.
Og endelig Lisbeth Stephansen, Janni Illum, Niels rasmussen, Albert dam, Jan Baatrup, Kirstine Carsten og Lene Stoltze rundede de første 25 løb – Tillykke til alle.
Der var glædeligt kun 7 kvinder der denne gang startede sammen med mændene. Vær rar at huske at stille op i den rigtige start.
Husk at hvis du har glemt/mistet dit startnummer til hele serien, som jo skal benyttes ved alle løb, så kan du få et andet i teltet før start. Husk også altid at startnummeret altid skal sidde på brystet og ikke andre steder. Så ikke på ryggen eller hoften.
Hvis du har rettelser til navn, alder eller gruppe – eller spørgsmål eller kommentarer, så skriv til amageratletik@email.dk
For at få et serieresultat skal Du deltage i mindst 4 løb over året, og være tilmeldt hele serien.
Også denne gang blev der udtrukket 15 gavekort på 200 kr til Green Mango – stor tak til Mathias fra Green Mango.
Resultatlisten fra mandagens løb kan ses HER
Samlet stilling efter 4 løb kan ses HER
Kun løbere med 3 eller 4 løb er anført.
Billeder fra Henrik Madsen kan ses HER
På gensyn til næste løb der er den 5.august kl. 18.30
God sommer til alle.
Nedenunder: Morten Lisby (344) der rundede sit løb nummer 50 blev fulgt i mål af nogle af sine venner på behørig vis
Arkiver
Events
- 13/05/2023 - 19/10/2023
- 03/06/2023 - 04/06/2023
- 10/06/2023 - 11/06/2023
- Hvidovre
- 12/06/2023
- 15/06/2023