Mandag den 3.september afholdt Amager Atletik Club årets 6. løb i rækken af Christianshavnermil. Løb nummer 180 i rækken af løb i den 26 .sæson siden det første løb i maj måned 1993.
Med stor fare for at gentage sig selv – så fortsætter den helt ekstreme sommer vi har haft – således endnu engang helt perfekte forhold til en rask løbetur – sol fra en skyfri himmel, svag vind og lige omkring 20 grader.
Hele 612 løbere kom i mål, fordelt med 254 kvinder og 358 mænd – det højeste antal i en september måned i 5 år.
Sidsel Horsholdt var denne gang hurtigste kvinde med tiden 30,53 – kort foran vinderen fra sidste gang – hos mændene var Jesper Andkær Larsen igen hurtigst i tiden 25.28.
Det var iøvrigt tydeligt at se på tiderne at det var perfekte forhold – rigtig mange satte ny personbedste – bl.a. Gustav B Andersen i drengeklassen – pr med over 1 min til nu 28,44 min. I den anden ende mænd +60 satte Niels Hansen også stor PR til nu 28.50 min – disse var de 2 der forbedrede sig på Top 10 listen – der kan ses under løbet.
Der var en del der havde jubilæer denne gang – Jens Thorup og Linda Bendix Andersen løb deres løb nummer 75. Lars Juul Jensen rundede løb nummer 50 og John Hansen, Peter Vig Jensen, Tina Hvam, Morten Mariendal, Ulla Matzen, Tobias Molich og Claus Larsen rundede 25 løb
Desværre var der også denne gang en hel del kvinder der løb sammen med mændene – endnu engang en stor opfordring til at man starter i den rigtige gruppe,
Husk at hvis du har glemt/mistet dit startnummer til hele serien, som jo skal benyttes ved alle løb, så kan du få et andet i teltet før start.
Husk også altid at startnummeret altid skal sidde på brystet og ikke på ryggen eller låret.
Hvis du har rettelser til navn, alder eller gruppe – eller spørgsmål eller kommentarer, så skriv til amageratletik@email.dk
For at få et serieresultat skal Du deltage i mindst 4 løb over året, og være tilmeldt serien.
Der blev udtrukket 15 vindere af gavekort på 200 kr. til Green Mango – stor tak til Mathias fra Green Mango for doneringen.
Lidt reklame for klubbens motionsløb i næste måned Tårnbyløbet den 10.oktober – 5 & 10 km gadeløb på næsten helt flade og hurtige ruter.
Som vanlig vil der være noget let spiseligt efter løbet sammen med kildevand og frugt.
Læs om løbet andet sted på sitet – tilmelding kan ske nu via www.runraces.dk
Resultatlisten fra mandagens løb kan ses HER
Samlet stilling efter 6 løb kan ses HER
Billeder fra Henrik Madsen kan ses HER
På gensyn til næste løb der er den 1. oktober – bemærk at løbene starter 1 time tidligere end årets øvrige løb – altså kl. 17.30
Efter løbet præmieoverrækkelser, lodtrækning om 6 gavekort a 1000 kr til Intersport – og lidt hygge med en øl eller vand.
Seneste indlæg
Arkiver
Events
- 21/02/2023 - 07/10/2023
- 04/04/2023 - 11/04/2023
- 17/04/2023
- 29/04/2023
- 06/05/2023 - 07/05/2023