Christianshavnermilen udskudt til 2021

Christianshavnermilen udskudt.

Det er med meget stor ærgelse og dyb beklagelse at Amager Atletik Club er nødt til at udskyde årets serie af Christianshavnermilen.

Vi har hidtil udskudt sæsonen i håb om at der blev mulighed for at komme i gang med at løbe, men nu er der ikke flere muligheder tilbage. Vi satser på at kunne byde velkommen til en ny sæson 12.april 2021.

Vi gør det at vi overfører de tilmeldinger vi har modtaget, til næste sæson, hvor man med posten vil modtage et nyt startnummer inden det første løb. Hvis det er ok med at overføre startretten til næste år, så skal man intet foretage sig.

Hvis dette ikke passer en, kan man få det indbetalte startgebyr retur.
Der vil blive sendt en email til alle hvor der står efter hvilken procedure man kan få tilbagebetalt,

Aflysningen er desværre en meget stor bet for klubben. De mange frivillige kræfter af aktive og forældre der gør løbet muligt, genererer jo et overskud som normalt er en stor del af klubbens drift. Desværre er der umiddelbart ingen hjælpepakker der kan hjælpe os ret meget, men klubben skal nok klare den.

Venlig hilsen og
god sommer til alle.

Bestyrelsen i Amager Atletik Club

Related Posts

Ingen resultater fundet.

Menu