Medaljeregn i Hvidovre.
Hvidovre AM afholdt Copenhagen Open på Hvidovre stadion i weekenden 12.-13. juni.
Med diverse rester af Corona restriktioner, færre øvelser m.v. var der over 1300 anmeldte starter til stævnet.
Hele weekenden var det mest sol, men især lørdag var stævnet præget af en ret kraftig vind, som gav en del resultater i sprint og længde med for megen medvind.
Amager AC havde hele 27 deltagere til start og lavede lige over 100 starter.
Det blev et overflødighedshorn af personlige rekorder med hele 47 stk – en enkelt ny klubrekord og ikke mindre en 46 medaljer i alt fordelt med 11 guld, 14 sølv og 21 bronce.
Især i D9 og D11 har vi i øjeblikket en flok usædvanlig skrappe drenge, som hærger voldsomt i deres rækker, og fylder præmieskamlen godt op.
I D9 er det Aleksander Vedel Møller med 3 guld og Storm Breinholst med 4 medaljer som er fremme i skoen. 7 årige Oscar Kofod-Nielsen ikke meget efter.
I D11 er det Vagn Bjørn med hele 6 medaljer (3-2-1), Balder Breinholst ligeledes med 6 medaljer (1-3-2), Herman Marcussen med 3 medaljer (0-1-2), Jonas Kofod-Nielsen 2 medaljer (0-1-1) og Otto Qvist (0-0-2) som dominerer rækken voldsomt.
Vagn satte PR i alle 6 øvelser, hvis ikke lige vinden havde været for stærk i længde.
Carl B Nielsen satte KR i 100 m D15 med tiden 11.93 sek – løb så 11,78 i finalen med for meget vind. Vandt 300 m i PR 39,37 sek – og løb meget fine 24,09 på 200 m – men med for meget vind.
Line Svare havde en god weekend i P13 med 2 sølv og 2 bronce.
Ada Nissen Thyrsted fin PR på 300 m hæk som vinder i P15 (47.95)
Franciska vandt kugle og diskos i P11 (PR).
Kan slet ikke nævne alle de gode resultater her, men gå selv ind og studer HER
Storm og Balder Breinholst med weekendens tunge høst.
Storm, Alexander og Oscar – nr 1-2-3 på 40 m D9.
Jonas, Vagn og Balder – nr 1-2-3 i højde D11
Alexander Vedel Møller var så ubeskeden at vinde 40 m – længde og 200 m i D9.
Herman, Balder og Otto – tre af de skrappe D11 drenge.
Sebastian Monneret nr 3 i spydkast med PR 45.95 m.
Seneste indlæg
Arkiver
Events
- 13/05/2023 - 19/10/2023
- 23/09/2023 - 24/09/2023
- 27/09/2023
- 30/09/2023
- 02/10/2023