Danmarksturneringen 1. division øst – Amager AC i dobbeltmatch

Danmarksturneringen 1. division øst – Amager AC i dobbeltmatch

Pinse søndag den 20. maj blev Tårnby stadion ekstraordinært lukket op for afholdelse af årets indledende runde af danmarksturneringen 1. division øst. Matchen blev afviklet som et samarbejde mellem Amager AC og Bagsværd AC… og hvor alle klubber bød ind med hjælpere og dommere. I skøn forenelighed blev matchen gennemført i det dejligste sommervejr, hvilket satte sit præg på resultaterne.

Matchen var en dobbeltmatch, hvor Amager AC stillede med et kvinde- og er herrehold. For begge hold gjaldt, at det fortrinsvist var meget unge deltagere, hvor flere havde debut i danmarksturneringen. På herrer siden deltog 6 hold, der foruden Amager AC bestod af Greve IF, FIF, Bagsværd AC, Ballerup AK og Holte. Hos kvinderne deltog Bagsværd AC, Greve IF, Holte og Amager AC. De to bedste hold skal til efteråret i kvalifikationsmatch sammen med de to bedste hold fra Vest samt de to lavest rangerende hold i elitedivisionen. De to bedste hold i denne match rykker op i elitedivisionen.

Hos mændene lagde Villads Clausen ud på 400m hæk med en meget flot personlig rekord på 63,94 sek. hvilket gav en 4. plads i tæt kamp med Greve Ifs Marc Lorentzen. En god start på stævnet, der fulgt op af klubbens nye længdespringer Tomas Kofoed-Nielsen (tidligere KIF). Med et spring på 5.80m blev man nummer 5 med unge Viktor Petersen på 8. pladsen i 5.50m.

Andreas Fast Nilsson er klubbens nye kaster og han var af stor værdi for holdet. da de ellers etablerede kræfter, Michael Kure og Lars Hansson, ikke havde mulighed for at deltage på holdet. Andreas havde en fin debut i henholdsvis kugle, spyd og diskos, der samlet gav 3 point til holdet. 

Peter Rasmussen var selv overrasket over sit gode resultat på 100m, hvor han løb under de 12 sek. Dette er forhåbentligt med til at øge motivationen for træningen. Magnus Herche fik debut på DT holdet, hvor han med 25.70 løb en fornuftig 200m. Dagen topresultat i Amager AC’s trup var Yusuf Alin, der på 400m løb flotte 51.22… blot 1/100 fra hans årsbedste.

Kristian Kolbye var Amager AC’s pointsluger. Med 3.75 i stang var han den eneste der vandt en disciplin og dertil kom en god 110m hæk på 20,73, hvor han i en flot afslutning netop slog BAK… og ikke mindst hammerkast, hvor det bl.a. blev til sejr over farmand Allan.

I de lange løb så det på 5000m længe ud til at Emil Skovhøj skulle blive i top 4, men på den sidste kilometer slap kræfterne op og det blev til en 5. plads i 16.43. I samme løb kom Mikkel Dissing ind på 17.38… meget fint resultat tæt på CPH marathon. Theis Læssøe løb næsten op til PR på 1500m med flotte 4.10,10 i et flot løb, hvor der blev kæmpet hele vejen.

Samlet set var modstanden dog for stor for Amager AC’s unge hold, der trods en flot indsats blev nr. 6 og sidst. Her går FIF samt Ballerup videre til kvalifikationsmatch til elitedivisionen.

Dagens pointsluger blev Bagsværd AC Andreas Bube, der havde en hård dag på kontoret. Med 3 første pladser på 400m (49.10), 800m (1.49,31) og 1500m (3.57,02) samt 4x100m stafet scorerede han 7 gode point for holdet. En fin og heroisk indsats af ham.

Kvinderne havde ligeledes et meget ungt hold og blev nr. 4 af fire hold. Det var imidlertid ikke indsatsen der fejlede noget. Flere atleter havde uvante øvelser og kæmpede flot i endda flere øvelser.

Kate Ladefoged lagde god fra land med en 2. plads i stang med 2,44m… senere løb hun 5000m i en overraskende god tid 25.56. Den første løbeøvelse var dog 400m hæk, hvor Laura Pallesen trods et styrt kæmpede sig ind på en fin 2. plads i 72.10, hvilket var optimalt da man skulle løbe under 65 sek. for at vinde. Laura sprang efterfølgende længdespring, hvor det blev til 4.88m. Selv om Laura ved sit styrt på 400m hæk havde slået benet på hun efterfølgende nr. 2 på 100m hæk… en fin indsats for holdet.

Konkurrencen var som sædvanlig hård i sprint, men såvel Eva Jensen (200m 30.29), Isabel Møller (100m 15.51) som Liv Straus (400m 68,25) levede fuldt ud på til deres bedste.

Sandra B. Christensen, der normalt springer højde og længde, er grundet en længerevarende skade trådt ind i kast. I kugle blev det til 8.77 (nr. 3)… her stødte Regitze flotte 8.30. Sandra kastede herefter 28.33m i spyd, mens Regitze kastede 21.20 i diskos.

Vera Thomsen har fået smag for mellem-lang og stillede til start i såvel 800m som 1500m. Her blev det til gode personlige resultater med henholdsvis 2.52 og 6.11… og så kastede hun da lige hammeren ud på 17.20… sådan!

Her går Greve IF og Bagsværd AC videre til kvalifikationsmatch til elitedivisionen… tillykke til disse to hold. 

Resultaterne for kvinderne findes på dette link HER, mens herrernes resultater finder HER.

Related Posts

Selected Grid Layout is not found. Check the element settings.
Menu