Onsdag den 8. oktober afholdt klubben i samarbejde med Tårnby Kommune dette årlige løb for 7. gang. Start og mål fandt som de sidste år sted ved SundhedsCenter Tårnby, på samme DAF opmålte rute som de sidste år.

Vejret artede sig nogenlunde, tørt og overskyet med en frisk vind fra syd, så der var modvind over motorvejsbroen – fine 14-15 grader gjorde det til rimelig godt løbevejr.

Hos herrerne vandt den kun 15 årige Victor Thomsen fra den arrangerende klub i den meget fine tid 16,17 min, efter et meget tæt opløb. På 10 km vandt Marcus Rønn i tiden 33,45 min. Line Søderlund vandt 5 km hos kvinderne i 18,23 min – mens Jannie Hansen fra Amager Atletik Club endnu engang vandt 10 km i tiden 41,45 min.

Deltagerantallet viste sig at være stor rekord. De sidste dage og på selve løbsdagen kom der så mange tilmeldte at der ikke var nok originale startnumre -J. Med 250 kvinder og 307 mænd – i alt 557 løbere, blev den gamle rekord fra 2011 med 428 løbere slået klart. Og så var der endda endnu flere med – idet der i år også var mulighed for at gå – uden tidtagning.

Som arrangører var vi godt tilfredse med løbets afvikling, hvis Du har ros eller ris, er du velkommen til at skrive til amageratletik@email.dk. Skriv til samme hvis du har fejl eller rettelser til resultatlisten.

Tak for din deltagelse i dagens arrangement.

Stor tak til de mange officials fra Amager Atletik Club samt sundhedsteamet fra SundhedsCenter Tårnby, som gjorde løbet muligt, samt til diverse sponsorer af frugt, vand og præmier.

Du kan se billeder fra Robert Fedder HER.

Resultatlisten kan ses HER.

Med afvikling af dette løb tilbagestår kun et enkelt løb for klubben – Aktiv Træning Bakke Challenge den 2. november kl. 12. Tilmelding kan ske ved linket HER.