DM sølv til Brix og Troest

Ved weekendens danske mesterskaber i atletik på Århus stadion stillede fem atleter fra Amager AC til start.

Om lørdagen var Nicholai Zickert første mand i aktion på 400m. Nicholai var i første af i alt tre heat, hvor heatvinderen og de bedste tider fra de øvrige deltagere gik videre til finalen. Med tre stærke Sparta løbere i heatet var opgave svær og målet var heller ikke at komme videre til finalen, men at løbe hurtigere end 52,00 sek. Trods en god indsats lykkedes dette desværre ikke, men det var tæt på – tiden blev 52,11, hvilket Nicholai hverken var tilfreds eller utilfreds med. Løbet gik fint, udtaler Nicholai, men jeg stivnede lidt for meget på opløbet. Nicholai får dog flere chancer for at kommer under de 52 sek. igen ikke mindst ved DT i næste måned.

Igen – ligeved og næsten for Victor Thomsen
Victor Thomsen, der er 16 år, deltog for første gang i et dansk senior mesterskab. Målet var at komme i finalen. Da der var to indledende heat, krævede dette en plads blandt de tre første eller en tid blandt de to bedste af de øvrige tider. Planen var at blive nr. tre i heatet og det kiksede netop på opløbet, hvor Victor blev overspurtet med 21/100. Han bliver dermed første løber udenfor finalen – ligesom ved Ungdoms OL for to uger siden. En flot indsats af Victor, der trods alt mangler noget endnu for at yde sit fulde potentiale.

DM 800m Victor 2015
Victor lige før 400m mærket – ja, det er ham med kasketten

Lisa Brix vinder sølv – tæt på guldvinderen Bebe
Kvindernes diskoskast blev måske lidt for spændende. I starten af konkurrencen havde Lisa svært ved at få det til at virke og der skulle et ‘sikkerhedskast’ til for at finalen var sikret. Herefter blev Lisa bedre og bedre- Med et sidste kast på 49.65m var hun blot 68 cm var vinderen, hvilket må betragtes som særdeles flot. Tillykke til Lisa – det er dejligt at se, hvordan det høje niveau er kommet flot tilbage igen.

DM Diskos Lisa 2015
Lisa på podiet for at modtage sin fortjente sølvmedalje.

Sandra kunne ikke forsvare titlen
I kvindernes højdespring har Sandra B. Christensen domineret igennem de sidste år. Med fire mesterskaber på stribe var der noget at forsvare overfor et stærkt og flot felt. Århus 1900 havde mange gode springere med og det viste sig, at det desværre ikke var Sandras dag og hun måtte nøjes med 5. pladsen med 1.69 – 9 cm fra hendes årsbedste. Skulle hun have vundet titlen igen i år krævede det 1.75 i første forsøg. Ærgerligt, men sådan er sport jo – Sandra kommer helt sikkert igen og forhåbentligt med et endnu bedre resultat.

Troest igen 2’er
Kvindernes 400mH har fået et flot niveau med bl.a. de to VM deltagere Sara Slott og Stina Troest. DM finalen fik det forventede udfald med Sara på en sikker førsteplads og Stina på en lige så sikker anden plads. Der var ca. to sekunder mellem de to, hvilket svarer til afstanden mellem deres personlige rekorder. Det bliver spændende at se om Stina kan komme lidt tættere på ved VM – hun er jo en god mesterskabsløber.

Related Posts

No results found

Menu