Lørdag den 25.maj blev den indledende runde i DM for ungdomshold ØST, afholdt på Ballerup stadion i udmærket forårsvejr.
Amager AC havde hold med i de 2 yngste rækker D12-15 og P12-15 år.
På forhånd lå det i kortene at pigeholdet havde de bedste chancer for at slutte imellem de 3 bedste hold af de 12 deltagende hold, som skulle gå videre til finalen senere på året. Men det skulle vise sig at være lige ved og næsten, idet holdet sluttede på en meget ærefuld 4.plads.
Det er er ret ungt hold – faktisk var der ikke en eneste 15 årig med på holdet – så næste år ser det meget lyst ud.
Under store dele af matchen lå pigerne faktisk på 3.pladsen og lå og skiftede med KIF – men med 3 gode øvelser til sidst så stak KIF klart fra.

Da alle jo skal dyste med redskaber og øvelser som de 14/15 årige bruger, var der mange der var ude i uvante redskaber, distancer og en planke. Men alle gik til den med krum hals og alle gjorde det bedste de kunne. Vil ikke nævne alle nye PRer her, blot nogle enkelte.
Annabelle Viple på 300 m med 44,71. Caroline Jørgensen 23,26 i hammer, Matilde og Anna på 3000 m. Celina Jensen på 100 m og højde. Laura Andreasen tangerede PR i højde med fine 1,56 – det samme gjorde Laura-Jo i stang med 2,50 m.

Hos drengene var de kun det halve antal af pigerne – nemlig 7. Med flere afbud og et par stykker der ikke dukkede op, så skulle det blive svært. De der var med gjorde hvad de kunne – der var stort set PR til alle. Men med 3 nuller på tavlen blev det ikke lettere – så det blev til en placering som nummer 8 af de 9 deltagende hold.
Gustav B Andersen 2 x PR på 800 m og 3000 m – 2.11,85 og 10.03,52. Carl B Nielsen på planke første gang 4,53 m. Janus Christensen PR i hammer og Diskos. Oliver Larsen PR i 100 m og kugle.

Man kan se alle resultater på dette LINK
Billeder fra Michael Hyllested kan meget snart ses HER

Helt usædvanligt havde vi hele 2 på holdene der havde fødselsdag denne dag – Laura Andreasen og Daniel Lund – Tillykke til begge.

Til sidst en stor tak til alle de fremmødte forældre, og deres bidrag med dækning af dommertjanser, transport, hepning og forplejning. Samt tak til trænerne der fulgte de unge.