Mandag den 7.september blev årets 6. Christianshavnermil afviklet – nummer 158 af løb siden 1993.
Vejret viste sig denne aften fra den rigtig gode side – nærmest perfekt løbevejr med let nordenvind, klar sol og omkring 17-18 grader, så der var rigtig mange der løb gode personlige tider.
Deltagerantallet ved dette løb tog igen lille nøk op fra sidste måned – nu 591 i mål med 248 kvinder og 383 mænd. Fodboldlandskamp holdt dog nok nogen på sofaen.
Denne gang desværre 8 kvinder der stillede forkert til start blandt mændene. Desværre et par herrer der ville spare startgebyret og havde lånt et kvindenummer eller brugt et startnummer fra 2013 -:)
Husk hvis du har glemt/mistet dit startnummer til hele serien, som jo skal benyttes ved alle løb, så kan du få et andet i teltet før start. Startnummeret skal sidde synligt på brystet når man kommer i mål – ikke på ryggen, låret eller ligge i lommen -:)
Hvis du har rettelser til navn, alder eller gruppe – eller spørgsmål eller kommentarer, så skriv til: amageratletik@email.dk
Der blev sat en klasserekord denne gang, idet Lars Juel Jensen som løber i de ældste herrers gruppe, forbedrede sin egen klasserekord med mindst muligt – 1 sek.- lyder nu på 27,57 min. Et par kvinder forbedrede sig på top 10 listen.
Også denne aften en række løbsjubilæer. Anders Gerløff Larsen rundede de 75 løb, Hanne Kristensen de 50 løb. Henrik Holm Jensen, Dorte Skjoldager, Preben Ejlertsen og Mette Ljungdal passerede alle 25 løb.
For at få et serieresultat skal Du deltage i mindst 4 løb over året. Det ligger tæt i mange grupper, noget er afgjort, men meget kan ske ved det sidste løb den 5.oktober – husk nu det er en time tidligere kl. 17.30.
Der kan stadig købes Nike løbe t-shirt i teltet for 100 kr.
Tak til Rema1000 – Kastrupvej 135 – som igen leverede dejlige æbler.
Se resultatlisten HER
Se den samlede stilling hvor deltagere med 3 og 4 løb er regnet med HER
Billeder fra Henrik Madsen kan ses HER
På gensyn til næste løb der er den 5.oktober – BEMÆRK START KL. 17.30 !!!
Stor opfordring til at tilmelde sig Tårnbyløbet – onsdag den 7.oktober kl. 17.30. 5 & 10 km gadeløb med god forplejning, ristede pølser, frugt og vand.
Tilmeld dig HER
Seneste indlæg
Arkiver
Events
- 21/02/2023 - 07/10/2023
- 04/04/2023 - 11/04/2023
- 17/04/2023
- 29/04/2023
- 06/05/2023 - 07/05/2023