Fredag den 5.oktober afholdt klubben for 5.gang Lysstævne på Tårnby stadion.
Trods det sene tidspunkt på året var der 83 deltagere fra 18 klubber og 118 starter anmeldt.
Endnu engang var vi velsignet med det skønneste vejr – kan vel ikke fås bedre så sent på året – 13-14 grader, næsten vindstille klart vejr.
Dette benyttede stort set alle sig af, så selvom sæsonen er næsten slut for de fleste, så blev det en alenlang række af personlige rekorder.

Toppen af kransekagen var at Aksel Vang Christensen fra FIF Hillerød, som efter et meget flot løb med en god pacer, satte ny Dansk årgangsrekord på 3000 m for 14 årige drenge.
Det var en 40 årig gammel rekord der blev udraderet med tiden 8.51,92 min – den gamle rekord var 8.55,7.

De lokale unge holdt sig ikke tilbage – klubbens 2 sprinterkanoner satte begge 2 nye klubrekorder – hos de 9 årige løb Jonas Gretlund 14,95 på 100 m og 51,60 sek på 300 m.
Hos de 11 årige satte Carl B Nielsen igen igen KR med 13,93 sek på 100 m og 45,26 sek på 300 m. – tillykke til begge.
Men som nævnt vrimlede det med gode resultater – ud over de 4 klubrekorder blev der ialt sat 29 personlige rekorder – nævner nogle få.
Annabell Viple løb 2.31,14 PR på 800 m – 5.bedst i år i P13.
Nikolai Andersen på 14 år PR 300 m 38,71 sek – 7.bedst i år i Danmark i 14/15 år – han har et år mere i den gruppe – lover godt.
Selin Ruzhdi flot PR 100 m i 14,51 sek – 4.bedste 12 årige tid i Danmark i år.
Yusuf Alin forbedrede sig igen på 800 m og løb den 22.bedste tid i år i Danmark med tiden 1.56,29 min – efter hård kamp med Theis Læssøe

Der var jo gratis kage, kaffe og varm cacao til alle deltagere og tilskuere, og der blev taget godt for sig af varerne, så der var kun lidt krummer og 1 liter cacao tilbage til sidst.
Tak til alle som hjalp til ved stævnet og ved forplejningen.
Tak til alle deltagerne, som så ud til at hygge sig.
Næste stævne på stadion bliver så Tårnby Games der afholdes den 5.-6.maj næste år.

Se resultater HER

Se billeder fra Michael Hyllested nedenstående og på dette LINK

Se målfoto HER

Dansk årgangsrekord D14 på 3000 m af Axel Vang Christensen

Flot tid af Yusuf Alin 1.56,29 min på 800 m.

Så brændte bålet ud for i år.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Related Posts

Selected Grid Layout is not found. Check the element settings.
Menu