Amager Atletik Club og Greve IF afholder igen i påsken 2010 en fælles træningslejr på Tenerife. Træningslejren er for alle fra årgang 1996 og ældre. Vi har forhåndsreserveret 60 pladser, som fordeles efter ’først til mølle’ princippet. Turen er lignende turen i 2009 med direkte fly, ny blødere tartan på træningsbanen, bedre træningstider for kast – alt sammen til en beskeden merpris i forhold til sidste år. Alt i alt kan vi tilbyde en attraktiv pakke med super træning, sommervejr, hotel med pool og god buffet samt socialt samvær.
Tidspunkt
Afrejse tirsdag den 30.3.2010 om morgenen. Hjemkomst den 6.4. om aftenen. Der flyves direkte med MyTravel.
Pris
kr. 6.000,- minus klubtilskud 900,- for klubbens aktive medlemmer. For at få andel i klubtilskudet skal man deltage som hjælper ved klubbens arrangementer. Nettoprisen er således 5.100,-.
Stadion
På Tenerife er vejret normalt i top og stadionfaciliteterne er super gode, se billederne på nedenstående link. Stadion er nyrenoveret og der er kommet flere redskaber til end i 2009. Endvidere er vi i påsken blevet lovet kastetid hver træningsdag. Hammer er dog undtaget. Se link til stadion i højre spalte.
Træning og trænere
For hver enkelt deltager udarbejdes en træningsplan med udgangspunkt i den enkeltes niveau. Afhængig af deltagerantallet deltager et antal af klubbens seniortrænere i træningslejren. Aller øvelser er dækket. Endvidere deltager en fysioterapeut på turen.
Indkvartering
Hotellet er fint med bl.a. swimmingpool og ligger ved Los Cristianos ca. 150m fra stadion. Hotellet har en restaurant med en glimrende buffet, Se link til hotellet i højre spalte.