FORSIDEAKTUELTSTæVNERTRæNINGMOTIONSLøBSPONSORERKLUBAKTIVITETERKLUBBEN
Information
Eliten
Forældreudvalg
Månedens atlet
Kontingent
Ind- og udmeldelse
Klubtøj
Udvalg
Bestyrelsen
Klubrekorder
Stadion
Kontakt
Links
Vedtægter m.m.
Billeder
Sponsoraftale

Information om Amager Atletik Club

Om klubben

Amager Atletik Club er stiftet i 1993 som en sammenlægning af tre atletikklubber på Amager; AIF, KTA og SAS atletik og motion.

Klubben er hjemmehørende på Tårnby stadion, som er beliggende på Gemmas Alle i Tårnby kommune. Et station der fremstår som et flot og funktionelt stadion, med alle de faciliteter der hører til atletikudfoldelse.

Klubben har i dag ca. 280 medlemmer, som efter at vi de senere år har satset kraftigt på ungdommen, der kommet ned på en megen lav gennemsnitsalder.


Seniorafdelingen

Klubbens damehold i Danmarksturneringen befinder sig i den bedste række - Elitedivisionen, medens herrerne ligger 1. division øst. Vi deltager derudover i en lang række af løb og stævner rundt omkring i landet, åbne stævner som mesterskaber.

De lidt ældre deltagere i diverse veteranholdkampe og veteranstævner. Vi har gode og engagerede trænere tilknyttet de forskellige grupperinger, som findes inden for sprint, spring, kast og lange løb. De primære træningsdage er tirsdag, torsdag og lørdag, se under Træning.


Ungdomsafdelingen

Klubbens ungdomsafdeling er i en stadig god udvikling med over 130 meget aktive medlemmer i alderen 8-20 år. Vi har tilknyttet en fast stab på 9-10 gode ungdomstrænere, som tager sig af træningen året rundt, og tager med ud til en masse stævner og mesterskaber, primært i Københavnsområdet, men også Jylland, Fyn og Sverige besøges. Træningen foregår i sommerhalvåret på Tårnby station primært tirsdage, torsdage og lørdage. Om vinteren trænes der de samme dage i gymnastiksale, Valbyhallen og på Tårnby station. Tidspunktet afhænger af ens alder, se under Træning.


Miniatletik

Som nok den første klub i Danmark introducerede Amager Atletik Club 'miniatletik' for de 4-7 årige poder for en del år siden. Det har være en kæmpe succes, så der er 20-25 minier til træning en gang om ugen på station om sommeren og i gymnastiksal om vinteren. Træningsdage er normalt mandag i vinterperioden og tirsdage i sommerperioden, se under Træning.

 


Motionsafdelingen

Klubbens motionsafdeling har p.t. ikke organiseret fællestræning, da grupperne blev for små og der efterlyses en træner. Derfor træner de motionister der har mod og lyst sammen med klubbens øvrige mellem- og langdistanceløbere. Niveauet er så de fleste kan være med. Træning tirsdag, torsdag samt en lang tur eller skovtræning i weekenden.

Klubben arrangerer hvert år en række motionsløb:

Christianshavnermilen på volden en gang om måneden fra april til oktober.

Nykreditløbet ved Tårnby station i maj.

Ørestadsløbet ved Fields ud for Ørestad metrostation i juni.

Børnemilen i maj.

Kaisersportløbet i august.

Tårnbyløbet i oktober.

Se under Motionsløb.

 


Øvrige aktiviteter

Ud over træning og stævnedeltagelse, som selvfølgelig har stor prioritet, har vi en del sociale tiltag med hytteture, træningslejre, klubfester, bowlingaftener og grillaftener bare for at nævne nogle. Disse arrangementer bliver meddelt her på hjemmesiden samt i klubbladet 'Amager Atletik', som udkommer otte gange om året.