Kold blæst ved Tårnbyløbet

Onsdag den 12. oktober afholdt Amager Atletik Club i samarbejde med Tårnby Kommune dette løb for 9.gang.

Start og mål fandt som de sidste år sted ved SundhedsCenter Tårnby, på de samme DAF opmålte ruter som de sidste år.

I lighed med sidste år så var der er noget strid vind fra NØ, så med sølle 9 graders varme så var det en lidt kølig fornøjelse.

Hos herrerne vandt Jesper Larsen 5 km løbet i tiden 16.20 min. På 10 km vandt Thomas Lorentzen i tiden 34.19 min. Lene Hjelmsø vandt hos kvinder 5 km løbet i tiden 19.08 min. Louise Tietze fra den arrangerende klub vandt som sidste år 10 km løbet – nu forbedret til 40.47 min.

Deltagerantallet var samlet på de 2 løbedistancer 391 – lidt flere end sidste år.
Ud over disse var der også en hel del der gik en 3 eller 5 km rute rute i stedet for. Disse er ikke registreret.

Hvis Du har ros eller ris, er Du velkommen til at skrive til amageratletik@email.dk.
Skriv til samme hvis du har fejl eller rettelser til resultatlisten.

Tak for din deltagelse i dagens arrangement.

Stor tak til de mange officials fra Amager Atletik Club samt sundhedsteamet fra SundhedsCenter Tårnby, som igen i år gjorde afholdelse af løbet muligt.
Også tak til Banknordik og øvrige sponsorer af frugt, vand og præmier. Og tak til Tårnby forsyning som gav vand ude på ruten på Gemmas Alle. Endelig en stor tak til Nøffes Gadekøkken som der sørgede for at man kunne få lidt godt til maven efter strabadserne.

På gensyn til næste år den 11.oktober hvor der er 10 års jubilæumsløb.

Du kan se resultatlisten HER

Du kan se billeder fra Robert Fedder HER

 

Related Posts

No results found

Menu