Kuling over Christianshavnermilen

Mandag den 13.april blev sæsonens række af Christianshavnermil indledt. Løbet var løb nummer 153 i rækken af løb i den 23.sæson siden det første løb i maj måned 1993.
Man må sige det blev en meget stormfuld åbning – efter vi havde nydt en sommerdag med 20 grader 2 dage før, bød den denne aften på stiv kuling fra nordvest og kun omkring 7 grader – så selvom solen skinnede, så gjorde chill effekten at det føltes som langt under frysepunktet. Vi kæmpede bravt for at få de 2 telte op – det lykkedes med en masse ekstra barduner og pløkker – men målbanneret kunne vi simpethen ikke få sat op i blæsten. Deltagerne tog det nu med godt humør, og kom fint igennem den danske mil, i det kraftigste blæsevejr i løbets historie.

Rigtig mange var trods de barske forhold mødt op for at eftertilmelde sig på dagen – så der har været gang i tastaturet. 848 løbere kom i mål, fordelt med 359 kvinder og 489 mænd. Både hos de yngste og ældste var der mange deltagere – 31 kvinder og hele 48 mænd i +60 rækken – flot at se.

Trods de dårlige forhold var der mange der løb godt til – en debut deltager – Sylvia Kiberenge, var hos kvinder var hurtigst med 28,38 min. Både Sylvia og hele 4 andre fik presset sig ind i Top 10 listerne, så mon ikke der ryger en klasserekord senere på året her og der. Se den opdaterede liste under løbet.

Der var denne aften rigtig mange der havde løbsjubilæum. Tommy Esholdt og Lars E Pedersen rundede løb nummer 100 – Michael Lønborg og Jesper Mortensen passerede de 75 løb og Jens Thorup 50 løb. Med den kolde vind in mente syntes starteren at løbet skulle igang, så alle de mange med 25 løb blev ikke råbt op. Disse skal naturligvis ikke snydes, så alle vil modtage en slip med posten, som de kan bruge ved afhentning af deres rødvin ved at af de næste løb. Disse rundede 25 løb: Jonas Lyngholm, Lars Vange Jørgensen, Jacob Andersen, Henrik Moesbye, Anders Lundt Hansen, Anita Rasmussen, Åse Klitgaard, Susanne Nielsen og Helene Ytting.

Desværre var det ikke alle der fulgte nogle af de regler der er omkring løbet. En del damer startede sammen med mændene. Et par herrer løb med et “lånt” damenummer, og får så 10 minutter foræret, et par stykker løb i mål 2 gange, 5-6 stykker deltog uden startnummer på brystet – husk at hvis du har glemt/mistet dit startnummer til hele serien, som jo skal benyttes ved alle løb, så kan du få et andet i teltet før start. Alle disse forhold stresser tidtagningen i mål og forsinker udarbejdelsen af resultatlisten, som jo gerne skal være korrekt.

Hvis du har rettelser til navn, alder eller gruppe – eller spørgsmål eller kommentater, så skriv til amageratletik@email.dk

For at få et serieresultat skal Du deltage i mindst 4 løb over året.

Der kan købes Nike løbe t-shirt i teltet for 100 kr.

Hvis Du ønsker at tilmelde dig til de resterende 6 løb i serien, spare lidt penge og slippe for at skulle tilmelde dig hver gang, så kan det frem til den 6.maj ske hos www.events4u.dk – kan også ske ved næste løb på stedet. Prisen er 275 kr.

Lidt reklame for et andet af klubbens løb. Ørestadsløbet finder sted lørdag den 13.juni kl. 15 med 10 km og 1/2 maraton på meget naturskønne ruter på Fælleden, Valby, Hvidovre med start og mål ved Fields. Der benyttes engangschip i startnummeret her. Tilmelding kan ske nu hos www.events4u.dk

Resultatlisten fra mandagens løb kan ses HER

Billeder fra Henrik Madsen kan ses HER

På gensyn til næste løb der er den 11.maj kl. 18.30

Foto

Related Posts

Selected Grid Layout is not found. Check the element settings.
Menu