Torsdag den 8. oktober 2015 blev årets afsluttende løbestævne afholdt på Tårnby stadion. Tre løbere stillede op for at få det sidste ud af sæsonen. Vejrforholdene var ikke optimale, moderat vind, tendens til regn og ca. 12 grader, for årstiden helt OK.

Victor Thomsen skulle have en 400m på årets statistik og løb solo 53,0 sek. Efterfølgende gav Simon Holst sig i kamp med en 1.500m og kom igennem flotte 4.14,8 min – hans tredje bedste tid.

Sidst men ikke mindst ville Emil Skovhøj forsøge sig med 5.000m. I et flot stabilt sololøb satte man PR i tiden 17.13,7 min. Et godt løb at slutte sæsonen af på.

Se resultatlisten HER.