I weekenden blev det traditionsrige kastestævne “Werfertage” afholdt i Halle, Tyskland. Stævnet har ry for at være et af de absolut stærkeste stævner for kastere.

I år var der mange højdepunkter, f.eks. blev der kastet langt i diskos for mænd, polakken Malakoeski vandt med 69,28 foran verdensmesteren Harting med 68,28, finalekravet var her 65,50, til sammenligneing krrævede det “kun” 64,70 at komme i finalen ved OL i London.

Amager AC var repræsenteret ved Lisa, Mikkel og Casper. Casper var første mand i ilden lørdag morgen 09.00 i kugle, Casper blev en fin nummer 5 (en placering bedre en seedningen) med 15,19, det var Casper længste kast udendørs nogensinde.

Kl. 10 var så det Lisa og Mikkels tur, Mikkel lavede fine lange opvarmningskast i kugle, men desværre svigtede teknikken og Mikkel fik 3 ugyldige forsøg. Samtidig var Lisa i aktion i diskos, vi håbede på en finaleplads, men desværre endte Lisa lige udenfor finalen med en 9 plads med 44,14, en lille meter fra finale. Lisa kæmpede lidt undervejs, med 2 ugyldige, og så et ganske ok resultat i 3. runde.

Søndag var Casper eneste Amager atlet i aktion i diskos. Casper var på forhånd seedet som nr. 3, så der var gode chjancer for finale og et lille håb om podie placaring. Casper lagde ud med meget flotte 53,02, derefter begyndte regnen at tage til, og gjorde forholdene meget svære i den glatte diskosring. Casper havde i alt 4 kast over de 50 meter, og sluttede som en flot nr. to i konkurrence 60 cm efter den svenske vinder.

Alt i alt en meget fin tur – og et efter europæiske forhold – tårnhøjt resultat niveau.

Link til resultat her:

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.