Tirsdag den 13.juni blev 2.runde af Masters holdturnering Øst afholdt på Ballerup Stadion.
Denne gang var alle 12 hold med – så det var nogle store felter, men dette til trods så sluttede stævnet nogenlunde til tiden.
Det fælles Amager AC/AIF hold i m/k rækken var denne gang næsten fuldtallig, så der blev hentet mere end 900 point mere end i 1.runde.
I den foreløbige slutstilling står vi som vinder af denne match og også samlet – men tror der er en fejl i listen, således at vi vinder denne match og slutter som nummer 2 samlet efter Hvidovre. De 6 bedste hold kommer med i finalen.

Holdet bestod denne gang af hele 12 masters, og alle gjorde alt hvad de kunne for at samle flest mulige point.
Birger Fisker havde en rigtig god dag med 2,70 i stang og 39.95 i spydkast – hans længste i flere år. Han vandt begge øvelser på point.
Dagens højeste score lavede Vivi Vilhjem fra AIF – med 1155 point for 15.17 sek på 100 m. Vivi har netop fejret sin 70 års dag.
Hun hentede også gode point i højde – og her er mere at hente.
Jannie Hansen blev tællende med gode tider på 1500 m og 5000 m.
Val Hamilton forbedrede sig fra første runde i alle sine 3 kast og hentede fine point.
Anders Mathiesen løb 100 m og forbedrede sig i længde til 3,92 cm. Her blev Lisbet Roneklint lige nøjagtig tællende med spring på 3.01 m.
Bo Antvorskov forbedrede sig på 400 m med et par sekunder, og tog derudover 1500 m og den lange tur på stafetten.
De sidste deltagere var Michael Kure i spyd, Thomas Brinch i højde og kugle, Flemming Adler på 5000 m, Allan Kolbye i diskos og endelig Lars Hansson der sprang fine 3,30 i stangspring selvom det ikke er meget der trænes til dette.

Finalen er sat til at finde sted den 17.september – men der er endnu ikke fundet en arrangør – i første omgang i vest.

Hvis alle er klar til at stille op – så er der en fin chance for en god placering.

Se resultater på Ballerups hjemmeside HER