Her i weekenden 26.-27.januar blev de årlige Pallasspelen i atletikhallen Atleticum i Malmø afholdt. Som vanligt var der en invasion af Danske atleter, idet der jo er stærkt begrænsede muligheder for stævnedeltagelse i Danmark.
Fra Amager var der en lille men skrap gruppe på 6 aktive afsted.
Lørdag lagde Jonas Gretlund ud med at sætte alle de svenske drenge på plads i D10 – idet han vandt sine 2 øvelser – og begge i ny PR – 60 m i tiden 9,00 sek og længdespring med spring på 4,23 m.
Anna B Andersen fulgte godt op ved at vinde 800 m i P13 i tiden 2.46,11 min – 4 sek fra sin ude PR
Theis Læssøe løb 1500 m inde for første gang. Løb et meget flot løb som man kunne følge fint på liveTV fra stævnet. Han blev sikker vinder af B-heatet efter en meget fin afslutning på sidste omgang hvor han satte feltet – tiden 4.04,90 min – med mersmag.
Gustav B Andersen sluttede dagen af med at vinde sølv i D15 på 1000 m i stor PR 2.56,88 min.

Søndag fortsatte Carl B Nielsen de fine takter ved at vinde sølv i længdespring i D12 med 4,48 m og bronze på 60 m i tiden 8,71 sek – tæt på PR.
I sidste øvelse sluttede Yusuf Alin af med flot sikkert at vinde A-finalen på 800 m senior i tiden 2.03,13.
Så det blev lutter topresultater af de atleter klubben havde over sundet.

Se resultater HER