Resultater Christianshavnermil juli

Mandag den 6.juli blev årets 4. Christianshavnermil afholdt – nummer 156 af løb siden 1993.

Sommeren var kommet til Danmark her i starten af juli måned – heldigvis var det ikke dagen før vi skulle afholde løbet – her var det meget varmt med 29-30 grader i København. Denne aften var det mere menneskelige ca 20 grader, med en frisk vestlig vind og halvskyet vejr – så nogenlunde løbevenligt, men dog lidt varmt mente en del.

Den noget kedelige sommer har nok jaget en del til udlandet – i hvert fald var deltagerantallet ved dette løb det mindste i mange år. I alt 519 løbere fordelt med 220 kvinder og 299 mænd. Især hos de yngste mænd var der ikke mange med.

Denne gang var der kun 5 kvinder der ikke stillede op i kvindestarten, så fremgang her. Et par herrer startede med ugyldigt startnummer. Husk hvis du har glemt/mistet dit startnummer til hele serien, som jo skal benyttes ved alle løb, så kan du få et andet i teltet før start. Startnummeret skal sidde synligt på brystet når man kommer i mål – ikke på ryggen eller ligge i lommen -:)

Hvis du har rettelser til navn, alder eller gruppe – eller spørgsmål eller kommentarer, så skriv til: amageratletik@email.dk

Også denne aften mange der havde løbsjubilæum. Jens Anker Hansen har rundet hele 125 løb. Thomas Bagger Jørgensen rundede 75 løb. Bent Meincke, Dorthe Hansen, Kaia Nielsen, Frederik Petersen, Jens Chr Aggerbeck, Torben Hassel, Gitte Eggers Dehlendorff, Bjørn Digholm og Thure Kaaber passerede alle 25 løb.

For at få et serieresultat skal Du deltage i mindst 4 løb over året.

Der kan stadig købes Nike løbe t-shirt i teltet for 100 kr.

Tak til Rema1000 – Kastrupvej 135 – som igen leverede æbler.

Se resultatlisten HER

Se den samlede stilling hvor deltagere med 3 og 4 løb er regnet med HER

Det kan oplyses at resultatlisten ikke kan ses under løbet her på sitet før senere på måneden – vores webmand har tilladt sig at holde noget ferie -:)

Billeder fra Henrik Madsen kan ses HER

På gensyn til næste løb der er den 3.august.

Der kan også mindes om at der afholdes Børnemilen for børn 3-15 år lørdag den 22.august. Se info andet sted på sitet.

Related Posts

No results found

Menu