Træningslejr Tenerife – alle træningspas fuldført

Efter en uges træningslejr er sidste træningspas vel overstået og alle atleter kan mærke træningen i kroppen. De næste dage står på restitution så der efterfølgende kan trænes for fuld gas igen.

Alle har trænet deres favorit discipliner og suppleret disse med styrke og bevægelighedstræning. Det er gået virkeligt godt. Motivationen har været i top og der er præsteret godt i de primære træningspas. Heldigvis har vi været forskånet fra uheld og skader, så alle kommer hjem og er klar til at træne videre mod den kommende sæson og åbningsstævnet Tårnby Games den 2. og 3. maj.

Ud over træningen har der været et rigtigt godt socialt samvær og atleterne fra Amager AC og Greve har nærmest virket som en klub. Det gode vejr har givet anledning til nogle ‘sol-pas’ ved poolen, dog under hensyntagen til restitution til den efterfølgende træning. Aftenerne er brugt på shopping i byen og på fælles aktiviteter på egen hånd på hotellet.

Der er booket træningslejr på Tenerife igen til næste år og der er plads til langt flere atleter end der har været med i år – så interesserede kan allerede begynde at spare sammen nu.

Tak til alle trænere og atleter der har været med til at gøre denne tur helt fantastisk.

We will be back in 2016 !

image

Related Posts

Selected Grid Layout is not found. Check the element settings.
Menu