UP stævne på Østerbro

15 friske unge piger og drenge fra Amager AC havde taget turen til Østerbro d. 28. maj, hvor Sparta var arrangør af et UP stævne. Selvom det ikke så ud som om vi skulle have en sommerdag, så var der alligevel sol hele eftermiddagen og aftenen, og dermed var humøret i top.
Til forskel fra de fleste andre UP stævner, så var der en del 6-7- årige med, og AAC havde  særdeles oplagte Felix Bäckström Nielsen og Alexander Vedel Møller ude på deres første 400m, ligesom Storm Breinholst var i hopla og slog PR i samtlige discipliner han stillede op i.

For drenge 8-9 år vandt Balder Breinholst 40m i flotte 7,03, og Otto Svare Quist tog en førsteplads i boldkast.

Der var mange andre flotte resultater i løbet af aftenen, og det er blandt andet værd at nævne at Carl Bäckström Nielsen løb 400 m fra blok og slog PR med 1.02,91, ligesom han kom under 11 sek. på 80m og fik en flot PR med 10,91. Jonas Gretlund vandt sine tre discipliner og slog PR med 4,35 i længde.

Hos pigerne satte Caroline Jørgensen PR i kugle P15 med 9.18 m. Isabelle Krabbe PR i P13 med 9.44 m.

I D17 satte Sebastian Monneret stor PR i kugle med 11,77 m og PR i længde med 5,41 m.

Ud over alle disse blev der sat mange andre nye PRer

UP stævnet sluttede først hen mod kl. 20.30, men på trods af det lidt sene sluttidspunkt, så var det dejligt at se så mange AAC’er i aktion en tirsdag aften.

Se alle resultater HER

Tina Gretlund

Related Posts

Selected Grid Layout is not found. Check the element settings.
Menu