Vinterturnering 3.runde

Lørdag den 14.marts blev 3.runde af ungdommens Vinterturnering afviklet af FIF Hillerød i skoven ved stadion på Selsskovvej.
Amager AC havde denne gang desværre kun 22 unge til start, så spændingen om placeringerne efter de suveræne vindere fra Sparta blev intensiveret yderligere, idet Bagsværd nu med sølle 1 point har overtaget 2.pladsen foran Amager med denne stilling i toppen:
Sparta 1849
Bagsværd  371
Amager 370
KIF 345
FIF 329
Desværre havde vi denne gang kun 4 hold igennem, og der var lidt langt imellem topplaceringerne, men nogle var der dog.
Anna B Andersen blev nummer 4 i P9 og ligger samlet også nummer 4.
Marcus Rølling blev nummer 7 i D13, men kan ikke nå podiet.
I D15 vandt Jonathan Mogensen denne gang, og ligger samlet nummer 3 – men alle de 3 forreste kan tage guldet i sidste runde.
Simon Holst blev nummer 2 i D17 og ligger samlet nummer 3 – men kan tage sølvet i sidste runde.

4. og sidste runde er jo på hjemmebane den 11.april i Travbanebakkerne. Rutekort og øvrige informationer bliver bragt her en af de kommende dage.
Mon ikke Amager kan stille med en godt hold her og tage den samlede 2.plads.

Related Posts

No results found

Menu