Lørdag den 2.marts blev 3. runde af ungdommens vinterturnering øst afholdt i Hvidovre. Mener det er første gang de har arrangeret. Fandt sted ved “bjerget” i Kystagerparken – en 1 km rundstrækning med en sej bakke på hver runde – som man skulle bestige 2-3 eller 4 gange afhængig af alder.
Det var en lidt råkold martsdag, overskyet, tørt men kølig vind på 3-4 grader.
Amager lå inden dagens løb på samlet en 3.plads i klubkonkurrencen, og stillede med 25 deltagere – efter et hav af afbud og udeblivelser. Det kunne være fint om man meldte fra hvis man ikke kom -:)
Med de forholdsvis få deltagere kom der kun 5 hold igennem, og det er for lidt hvis man skal vinde en pokal. Sparta overhalede således i den samlede stilling, men alt er muligt inden den sidste runde med denne stilling i toppen:
FIF 8348
Hvidovere 7662
Sparta 5840
Amager 5637
Lidt om grupperne:
P9.
Her blev Emilie Zemanova en fin nr 4. Samlet kan hun i sidste runde hvis det hele flasker sig komme op på broncepladsen. Holdet ligger netop til bronce samlet. 4 piger kom i mål – Lotus efter sidestik hele vejen.
D9
Her er det fortsat Amager der dominerer – for 3.gang vandt Vagn Bjørn rækken, og er sikker på guldet samlet. Harry Lilleøre blev nr 2 og ligger også nummer 2 samlet. Den eneste der kan passere ham er Alfred der ikke var med i denne runde. I den individuelle konkurrence skal man smide den dårligste runde væk. 4 drenge kom i mål – holdet er sikker på guldet samlet.
P11
Johanne Lilleøre blev fin nummer 4 – en placering hun også har samlet – men det kan ikke blive til mere samlet. 4 piger i mål. For hold blev de nummer 2 – men fører samlet, men det ligger utrolig tæt imellem 4 klubber – så alt kan ske i sidste runde – en skal blive sorteper.
D11
Her var desværre kun Vito og Lucas til start – ærgerligt der ikke er flere friske drenge.
P13
Klubbens ellers store hold her var ramt af mange uheld og sygdom, så kun 4 i mål. Anna Andersen blev nummer 4. Samlet fører hun dog, men alt kan ske i sidste runde idet det ligger helt tæt imellem 3 piger.
Holdet ligger nummer 2 – en placering der sikkert vil holde hjem.
P15
Mathilde og Liv kæmpede sig igennem de 4 km og hentede gode point – ærgerligt der ikke er en frisk pige mere.
Sidste runde finder sted den 23.marts i skoven ved Hillerød stadion.
Hvis der ellers kan skabes god opbakning med godt fremmøde kan der godt hentes en pokal for en 3.plads.
Seneste indlæg
Arkiver
Events
- 04/02/2023
- Randers
- 04/02/2023
- 05/02/2023
- 09/02/2023
- 11/02/2023 - 12/02/2023