Traditionen tro var Amager AC’s elitegruppe inviteret til det store stævne, Verdensungdomsspelen i Gøteborg i weekenden 1.-3.juli. Desværre kunne kun en lille trup på 5 stille op.

Første atlet i ilden fredag eftermiddag var traditionen tro Sandra, der deltog i kvindernes højdespring. Sandra sprang 1,74, det er en tangering af hendes årsbedste og et helt fint resultat, de 1,74 gav en placering midt i det store felt. Simon var den anden deltager fra AAC der skulle i konkurrence fredag. Distancen var 5000 meter, den blev tilbagelagt på 17.03,60, et resultatet Simon ikke var helt tilfreds med – anstrengelserne gav en placering i den tunge ende i mænd senior klassen.

Lørdag var der fuldt program på Nya Ullevi, men bare en enkelt Amager atlet til start, nemlig Casper, der i kugle var seedet som nummer 4, men med et flot stød på 16,04 erobrede en fin 3. plads

VU spelen er for mange et traditionernes stævne, lørdag aften var for den lille AAC trup ingen undtagelse, den ”sædvanlige” italienske restaurant blev besøgt – det var vist heldigt at Thor ikke var alene i byen, det der svenske sprog er jo lidt svært…

Så blev det endelig søndag, og de sidste konkurrence skulle afvikles, Casper havde fået den tidlige start med diskos 0900, så vækkeuret ringede 0500. Casper levede til fulde op til seedningen som nummer et, og vandt med mere end en meter ned til nummer to. Resultatet 51,94 var ikke prangende, men generelt kæmpede alle diskos kasterne med lidt dårlige forhold hele dagen, så stort set alle kastede 3-4 meter kortere end forventet. Næste kaster var Lisa, også i diskos, Lisa endte også på podiet i kvinder senior med et kast på 44,90. Et resultat som Lisa ikke var tilfreds med, men hun kan dog være tilfreds med sølvmedaljen.

Sent søndag aften var de to sidste Amager drenge i aktion, Thor og Simon løb begge 800 m meter. Thor var lige i nærheden af PR med 1.59,49, mens Simon var et stykke fra sin PR med 2.04,11. Alt i alt gav det placeringer som nummer 18 og 31 i det 43 mand store felt af 800 meter løbere.

Tak for endnu en dejlig tur til VU spelen – næste år håber vi på lidt flere AAC deltagere.

Holdleder Carsten J.

Related Posts

Selected Grid Layout is not found. Check the element settings.
Menu