Super Diskos i svenske Växsjö

Ny seniorklubrekord

I skyggen af alle de dejlige danske resultater ved indendørs europamsterskabet i Beograd afholdt Växsjö det traditionelle indendørs kastestævne. Stævnet er en enestående mulighed for at kaste spyd og diskos indendørs i vintermånederne. Arrangementet afholdes i en indendørs fodboldhal, Amager AC stillede med to deltagere, der begge leverede meget flotte resultater.

Lisa Brix deltog i kvinde senior rækken, og vandt en smule overraskende diskos konkurrencen med meget flotte 49,53 meter. Resultatet er 3 meter længere end ved det tilsvarende stævne sidste år, så det lover meget fint for Lisa’s udendørs sæson, der tyvstarter ved næste weekends Winter Throwing Cup, der afholdes på Gran Canaria.

Casper Jørgensen deltog først i diskos i sin egen aldersgruppe drenge 18-19 (1,75 kg diskos), hvor han med en super serie med 5 kast over 50 meter, det længste på 53,21 meter vandt konkurrencen. Resultatet var samtidig en klækkelig forbedring af storebror Mikkel’s D19 Klubrekord (47,21 meter). Casper store mål for 2017 er at kvalifice sig til U20 europamesterskabet, dette kræver et kast på 54,50 meter i løbet af maj/juni måned.

Herefter var Casper med i U23 konkurrencen, hvor der kastes med senior diskossen på 2 kg. Casper gjorde det over al forventning, da han med en række super kast endte med imponerende 48,44 meter. Resultatet er en forbedring af Olav Røe’s senior klubrekord med mere end en meter, Caspers serie indeholdt hele tre kast over den gamle klubrekord på 47,24 meter.

Alt i alt en imponerende dag på kontoret for de unge kaste talenter – det lover godt for udendørssæsonen.

/Carsten