Søndag den 18.september afholdt Greve Atletik årets Øst mesterskaber for ungdomshold på det flotte nyrenoverede Greve stadion.
Amager AC havde hele 6 hold med ved stævnet, med 44 unge på holdene ialt – så der var lidt at holde styr på.
Vi havde lavet en lille “camp” med telt, borde og stole – og takket være en fantastisk stor opbakning fra rigtig mange forældre, så var det en kæmpe buffet man kunne tage fra hele dagen, med alle mulige gode lækkerier. Der var også stor hjælp til at dække dommergerninger og kørsel frem og tilbage. Så en kæmpe tak til alle.

Da vejret også viste sig fra den positive side, så var der grobund for at lave nogle gode resultater – og det blev der i høj grad.
Det blev til hele 4 sæt medaljer fordelt med guld til D13 – sølv til P15 og P11 samt bronze til D11 holdet.
Men det holdt hårdt mange steder hvor det lå meget tæt. Her blot nogle få ord om de enkelte hold.

D13 holdet var ude i en ren gyser hvor 3 hold lå stort set lige – med denne slutstilling i toppen:
Amager 5765 – Sparta 5711 – KIF 5691
De 3 hold kom også i mål næsten samtidig i den afsluttende stafet – så vores drenge kunne høste guldet.
Undervejs havde Sebastian Monneret sat en meget fin Klubrekord med 1.62 m i højde – PR med hele 7 cm.
Viktor Petersen satte 2 flotte PR i 80 hæk (13.30) og spydkast (34,81) –  begge som vinder.
Johan Holst PR på 80 m – Mads Østerberg-Hansen i spyd og 1000 m – Oliver Baasch i hæk og kugle.
Gustav B Andersen tog sejren på 1000 m efter hård kamp – 1 sek fra PR.

P11 holdet var i forholdsvis tæt kamp om sølv og bronze med dette stilling i toppen:
Sparta 8064 – Amager 6585 – KIF 6372 og FIF 6233
Resultaterne var jævn gode over hele linien – med et par ret nye piger med på holdet.
PR til Liv Berent og Anna Andersen på 1000 m efter tæt løb. Stor PR i kugle til Caroline Jørgensen (7,69) – PR til Laura-Jo på 60 m og længde. PR i længde til Laura Andreasen. Annabelle Viple i højde og Ada Thyrsted på 400 m.

P15 pigerne kæmpede hårdt med Greve om guldet i hele matchen, til sidst manglede der desværre nogle få point på kontoen:
Greve 5701 – Amager 5652 – FIF 4588
Mathilde Yttesen vandt 100 m i god modvind (13,29) og 300 m i ny flot PR 41,22 sek. – bringer hende op som nr 3 på kvinderanglisten i DK i år.
Clara Lund-Sørensen vandt 800 m og Helena Ring diskos – begge tæt på PR.
Esther Arce PR på 300 m og Josefine Jørgensen på 800 m.
8 friske piger der kæmpede godt for holdet – også på den afsluttende stafet – men sejren her blev en anelse for lille til samlet guld.

D11 drengene havde derimod marginalerne med sig til sidst med denne slutstilling:
Sparta 7708 – FIF 6298 – Amager 5549 og KIF 5538 point.
Så 11 point skilte podieplads.
De var kun 5 drenge på dette hold – så de havde travlt. PR i 60 m til Rolf Riisager. PR kugle til Janus S Christensen. Stor PR til Otto Brushøj på 1000 m samt i bold. PR 400 til Daniel Lund. Oliver Larsen tæt på PR i længde.

P13 holdet var et af hele 9 hold i denne gruppe – de kæmpede godt for sagen og sluttede på 7.plads – men kun godt 600 point fra bronzen.
Laura Pallesen meget stor PR på 60 m hæk (10.07). Bringer hende faktisk op på 4.pladsen på ranglisten i Danmark i år – og så endda -1,1 i vind. Her også PR til Krista Bak-Jensen. Julie Svare PR på 80 m. Isabel Møller i spyd, Helene Ekner på 1000 m, Eva Jensen i kugle, Liva Lindgren i længde og Vera Thomsen på 1000 m.

MIX11 holdet havde det hård – de bedste var jo sat på D11 og P11 holdet – så de sluttede som nummer 6 i rækken.
Men alle kæmpede godt for sagen og hentede en stribe PRer: Rose Tværmose i bold, Alex Gebuhr i længde og 1000 m, Anton Malkov på 1000 m, Alina Poulsen i kugle, Marie Maag Jensen i højde, Clara Pallesen i 60 m og højde, Rasmus Paradisi i bold og 400 m. De sidste på holdet var Victoria Jensen og Marcus Kock. Alle var årgang 2006 så alle kan være i samme række næste år jo.

Se alle resultater HER