Torsdag den 22.september afvikledes klubbens 4. og dermed sidste Atletikmærkestævne på Tårnby stadion.
Vi har jo været rigtig heldige med vejret i år ved alle vores stævner – denne aften ingen undtagelse – det skønneste sommer/efterårsvejr – sol, vindstille og næsten 20 grader.
Hele 62 unge i alderen 8-15 år var mødt op og deltog i løjerne.
Der blev sat et hav af nye personlige rekorder – og D13 drengene Viktor, Johan, Sebastian og Magnus satte lige tingene på plads og forbedrede klubrekorden på 1000 m stafet med godt 4 sekunder – de har nu taget alle stafetrekorderne i denne gruppe i år – så nu har de alle 4.
Igen var der meget stor og god forældreopbakning – så det hele kørte bare på skinner – mange tak for hjælpen.

Nu mangler der stort set kun afslutningsstævne 1.-2. oktober og Lysstævnet den 7.oktober af en lang banesæson.

Se de fine resultater HER