Amager Atletik Club tilbyder en måneds GRATIS prøvetræning.

Med foråret på vej starter Amager Atletik Club igen op med træning udendørs.
Hvis du sidder og kunne tænke dig at prøve kræfter med atletikkens forskellige øvelser, har klubben et godt tilbud til alle.
Der indbydes til ”Åbent Hus” arrangement på Tårnby stadion på Gemmas Alle tirsdag den 9.april kl. 16.30-18.00.
Her vil du kunne deltage i træningen i de forskellige grupper og finde ud af om det er noget for dig.
Klubbens kompetente trænere står klar i disse grupper, hvor det er ens årgang der afgør gruppe: 4/5 – 6/7 – 8/9 – 10/11 – 12/13 – +14 år.
Der vil være trænere og ledere der også kan tage en snak med dig og forældre, og svare på alle spørgsmål om idrætten og klubben.
Man møder blot op.

Klubben er arrangør af Danmarks største atletikstævne – Tårnby Games på stadion den 4.-5.maj.
Du vil godt kunne nå at blive klædt på til at deltage her. Det er et stævne med normalt 8-900 deltagere.

Hvis du ikke har mulighed for at deltage den 9.april vil arrangementet blive gentaget lørdag den 11.maj kl. 10.00 på Tårnby Stadion.
Du kan læse alt om klubben uder de forskellige punkter her på sitet.

Related Posts

Selected Grid Layout is not found. Check the element settings.
Menu