Werfercup i Wiesbaden
Casper Jørgensen deltog i weekenden 14.-15. maj i werfercup i Wiesbaden, Tyskland. Stævnet er et af store OL kvalifikations stævner, hvor stort set alle de tyske diskos stjerner stiller op.
Efter en noget problematisk start lørdag morgen, hvor først den planlagt flyafgang blev aflyst, og det næste fly fik tekniske problemer og skulle udskiftes, landede vi med næsten 4 timers forsinkelse i Frankfurt ved middagstid.
Første start var lørdag eftermiddag kl. 1715, hvor diskos U18 drenge skulle afgøres. Casper var med PR på 51,58 seedet som nummer 6 i det stærke felt. Efter nogle udfordringer med at finde den rigtig retning kastede Casper fine 53,43, ny PR/KR, og en slutplacering som nummer 5. Casper var fint tilfreds med dette kast, der i øvrigt er 57 centimeter fra kval kravet til U18 EM i Tblisi i juli måned.
Tidligt lørdag morgen stod den på kugle, her var feltet ikke helt så skrapt som i diskos dagen før, og Casper kunne med et acceptabelt stød på 15,55 (PR 16,10) sikre en placering på podiet som nummer 2.
Sidste øvelse for Casper var diskos U20, hvor der jo kastes med 1,75 kg diskos, i modsætning til 1,5 kg i U18 rækken. Casper kastede fornemme 49,36 på 7 pladsen i det meget hårde felt, det var forbedring af PR med 2 meter. De 49,36 er i øvrigt mere end to meter længere end den gældende klubrekord i 18/19 års, mon ikke Casper snupper den i næste sæson. U20 gruppen blev podiet indtaget af 3 tyskere, der kastede hhv. 66, 64 og 61 meter, det betød at de pt. indtager 1., 2. og 4 pladsen på den aktuelle verdensrangliste – fin konkurrence.
Eneste anden deltager fra Danmark var Spartas kuglestøder Trine Mulbjerg, der vandt kvindernes kuglestød.
I seniorerne diskos konkurrence var niveauet tårn højt, hos kvinder var der 6 deltagere, der kastede over det tyske OL-krav på 60,00 meter (til sammenligning er den danske rekord for kvinder 56,00 meter). Hos mændene var der to tyskere og en nordmand over OL-kravet på de 65,00 meter.
/Carsten
Seneste indlæg
Arkiver
Events
- 13/05/2023 - 19/10/2023
- 23/09/2023 - 24/09/2023
- 27/09/2023
- 30/09/2023
- 02/10/2023