Mandag den 4.september blev løb nummer 172 i rækken af løb i den 25.sæson siden det første løb i maj måned 1993 afholdt.
Der var truet med tidvis regn, men det blev kun til nogle ganske få dråber lige inden start, så det var faktisk meget fint løbevejr, svag vind, overskyet og 17-18 grader

Denne gang havde 506 løbere fundet vej til Christianshavn, fordelt med 232 kvinder og 276 mænd – næsten lige meget af hver køn – mon det spillede ind at der var en vigtig VM kval fodboldkamp mod Armenien i flimmerkassen samtidig. Der var et par nye tider til top 10 listen denne gang. Hurtigst hos mændene var Jesper Andkjær Larsen 25,40 og Louise Tietze hos kvinderne 30,31 min.

Der var også rigtig mange jubilarer denne gang med mange løb på bagen. Niels Christensen rundede 100 løb – Ulla Ransby, Annette Thomsen, Jesper Werling, Jesper Yttesen, Henrik Rasmussen og Inger-Lise Søballe Jensen løb alle deres løb nummer 50. Shane Mc Kenny, Henriette Press, Julie Rivold, Henriette Soltoft, Isa Conradsen, Michael B Nielsen, Maria Friis og Susanne Sjøgren rundede alle 25 løb – tillykke til alle.

Husk at hvis du har glemt/mistet dit startnummer til hele serien, som jo skal benyttes ved alle løb, så kan du få et andet i teltet før start. Husk også altid at startnummeret altid skal sidde på brystet og ikke på ryggen eller låret. Dette bedes overholdt. Desværre var der denne gang mange kvinder der startede sammen med mændene – alle bedes respektere reglerne og starte i den rigtige start – det risikerer at skabe fejl i resultatlisten.

Hvis du har rettelser til navn, alder eller gruppe – eller spørgsmål eller kommentarer, så skriv til amageratletik@email.dk

For at få et serieresultat skal Du deltage i mindst 4 løb over året, og være tilmeldt serien. Der overrækkes præmier for hele serien efter løbet næste gang. I ventetiden serveres der øl fra Mikkeller Bryggeri og sodavand. Der trækkes også lod om 6 gavekort på 1000 kr til Intersport blandt alle serietilmeldte med mindst 4 løb.

VIGTIGT – husk at årets sidste løb der finder sted den 2. oktober starter 1 time før – altså kl. 17.30 for mænd og 17.40 for kvinder.

Der kan købes Nike løbe t-shirt i teltet for 100 kr.

Der blev udtrukket 15 vindere af gavekort på 200 kr. til Green Mango som er løbets hovedsponsor, blandt dagens deltagere – stor tak til Green Mango.

Resultatlisten fra mandagens løb kan ses HER

Den samlede stilling hvor alle med 3 eller 4 løb er taget med kan ses HER

Se Top 10 listen HER

Se billeder fra Henrik Madsen HER

Lidt reklame for et andet af klubbens løb, hvor det handler om 5 & 10 km.
Tårnbyløbet finder sted onsdag den 11.oktober kl. 17.30 – læs om løbet andet sted på sitet – og tilmeld dig online nu her: www.events4u.dk