Årets 6. og dermed næstsidste løb i år, fandt sted mandag den 2.september. Løb nummer 186 i rækken af løb i den 27 .sæson siden det første løb i maj måned 1993.
Endnu engang var vi ret heldige med vejret – en lille byge 1 time før løbet, kunne ikke genere – svag vind og 17-18 grader.
Der var denne gang 587 løbere i mål fordelt med 249 kvinder og 338 mænd
Ingen nye tider til Top10 statistikken i de 12 rækker denne gang
Hurtigste kvinde var denne gang Marina Ledam i 30,21 foran Sidsel Horsholt i 30,59 min. Hos herrerne tæt opløb imellem Simon Andersen 25.42 og Rene Anda Nielsen 25,43.
Disse havde løbsjubilæer denne gang:
Vibeke Engstrøm løb sit løb nummer 100 – Pia P Nielsenløb nummer 75 og Lars Juel Jensen løb nummer 50. Ann Birk Holm, Vera Li, Lise Petersen og Simon Bauer rundede 25 løb – tillykke til alle.
Der var glædeligt rekord få kvinder der denne gang startede sammen med mændene. Vær rar at huske at stille op i den rigtige start.
Husk at hvis du har glemt/mistet dit startnummer til hele serien, som jo skal benyttes ved alle løb, så kan du få et andet i teltet før start. Husk også altid at startnummeret altid skal sidde på brystet og ikke andre steder. Så ikke på ryggen eller hoften.
Hvis du har rettelser til navn, alder eller gruppe – eller spørgsmål eller kommentarer, så skriv til amageratletik@email.dk
For at få et serieresultat skal Du deltage i mindst 4 løb over året, og være tilmeldt hele serien.
Med 1 løb tilbage spidser det til i seriekonkurrencen i de mange rækker. Efter næste løb vil der være præmieoverrækkelser – samt lodtrækning om 6 gavekort til Intersport på 1000 kr blandt alle med mindst 4 løb.
Også denne gang blev der udtrukket 15 gavekort på 200 kr til Green Mango – stor tak til Mathias fra Green Mango.
Klubben arrangerer i samarbejde med Tårnby Kommune Tårnbyløbet den 9.oktober kl. 17.30.
5 og 10 km gadeløb – læs om løbet her på siden – tilmeld dig online nu.
Resultatlisten fra mandagens løb kan ses HER
Samlet stilling efter 6 løb kan ses HER
Kun løbere med 3 eller 4 løb er anført.
Billeder fra Henrik Madsen kan ses HER
VIGTIGT – VIGTIGT – næste løb den 30.september finder sted en time tidligere med første start kl. 17.30
Seneste indlæg
Arkiver
Events
- 21/02/2023 - 07/10/2023
- 04/04/2023 - 11/04/2023
- 17/04/2023
- 29/04/2023
- 06/05/2023 - 07/05/2023