Christianshavnermilen 2022


Det glæder os, at vi nu efter en coronapause kan afholde vores traditionsrige løb igen!

Christianshavnermilen er et hyggeligt motionsløb for hele familien og afvikles som et serieløb med 7 løb fra marts til oktober. Man kan deltage i et eller flere løb. Distancen er en gammel dansk mil på 7,532 km gennem de naturskønne omgivelser i området omkring Christianhavns vold, Operaen og Holmen. Løbet er det mest traditionsrige af Amager Atletik Clubs motionsløb og siden starten i 1993 er der afholdt hele 187 løb – og det er den 28.sæson.

Løbet er for motionister på alle niveauer og alder – der er plads til alle.
Rigtigt mange udtrykker deres glæde over den hyggelige atmosfære der er omkring løbet og anvender løbet til at teste den månedlige form.

Hvornår
Altid mandage – 4. april – 16. maj – 13. juni – 4. juli – 8. august – 5. september – 3. oktober
Kl. 18.30 for mænd, 18.40 for kvinder (PS! 17.30 og 17.40 den 03/10).

Hvor
Start og mål ved Christmas Møllers Plads.
Rute på Christianshavn, Volden, Holmen og Christiania.

Distance
1 gammel dansk mil – 7,532 km. – skilte for hver km.

Klasser
7 herre og 7 dameklasser: -14 år, 15-29 år, 30-39 år, 40-49 år, 50-59 år, 60-69 år og 70+ år.

Startgebyr
Tilmeld dig til hele seriens 7 løb for kun 350 kr.
Enkeltløb koster 70 kr.

Startnummer
Startnummer kan hentes ved indgangen til Tårnby Stadion tirsdag 29/3 eller torsdag 31/3 mellem 15-20, eller ved løbsstart (husk at møde i god tid).

Løbere der er tilmeldt hele serien skal benytte samme startnummer hele året. Løbere der tilmelder sig enkeltløb, smider blot startnummer ud efter løbet. Skulle du miste eller glemme det, så henvend dig ved tilmeldingen på dagen, før start, så vil du få et nyt til resten af løbene. Startnummeret skal sidde synligt på brystet før og under løbet samt ved målgang.

Tidtagning

Der vil være manuel tidtagning – så ”guntime” for alle.

Præmier
Præmie til nr. 1-2-3 i alle 14 klasser efter sidste løb. Lodtrækningspræmier ved alle løb.

Jubilæer
Alle der har deltaget i 25-50-75-100-125 gange i løbet, modtager rødvin som en lille gave.

Resultater
Resultatliste kan ses fortløbende i Sportstiming appen (vær OBS for mangler eller fejl det første døgnet), eller på hjemmesiden tirsdag eftermiddag.

Ansvar
Færdselsloven er gældende og man deltager på eget ansvar.

Kontakt og tilmelding
Tilmelding sker online her. Der betales særskilt adm. og kortgebyr (15 kr.).
Der er også muligt at tilmelde sig på løbsdagen fra kl. 17.30 (kom i god tid). Betaling sker med mobilepay eller kontanter.

Tilmelding af grupper/firmaer kan ske ved at sende en samlet liste med alle oplysninger på deltagere, gerne i Excel fil, til amageratletikclub@gmail.com. Betal ind på 3361 0016 64 2614.

Andet
Bagage kan opbevares i telt opsat i start/målområdet.
Der uddeles frugt samt vand/saft efter hvert løb. På varme dage endvidere vand ved 4,8 km.

Resultater 2022

Top 10 rekorder – alle klasser

Antal løb i alt (opdateret 2.nov 2019)

Resultater 2019

Resultater 2018

Resultater 2017

Resultater 2016

Resultater 2015


Chrmil-logo

 

 

Menu