Copenhagen Open

Her i weekenden 1.-2.august blev det årlige Copenhagen Open afholdt på Hvidovre stadion.
På grund af Covid-19 tiltag, flytning af stævnet m.v. – var det et noget mindre stævne i år. Flot med over 500 deltagere og over 1000 anmeldte starter fra ca 55 klubber – ikke mindst i seniorrækkerne var der mange deltagere med DM lige om hjørnet.
Stævnet var begunstiget af at det endelig var blevet lidt sommer i hele weekenden.

Amager havde 21 deltagere tilmeldt – desværre var der hele 4 der desværre måtte blive hjemme med sygdom.
Det blev til 22 top 3 placeringer med 8 guld, 7 sølv og 7 broncemedaljer og 24 personlige rekorder.
Det var Celina Jensen der strålede mest – vandt guld i 80 m, højde og længde i P13. PR i højde med 1,52 m og 100 m med 13,28 sek. Hun er nu meget tæt på klubrekorden i både højde, 80 og 100 m – har den selv i længde.

I D9 var Amager flot repræsenteret. Jonas Kofoed-Nielsen gjorde det rigtig flot med 3 gange PR og to gange sølv; i længde med 3,90m samt 40m med 6,74s. Derudover vandt han højde i D11 med en stor PR i 1,21 og var tæt på at klare stævnerekord 1,24 m. Alexander, Storm, Sebastian og Felix satte stort set PR i alle deres starter. Desuden satte Storm stævnerekord for 7-årige i 40m med flotte 7,07s. I P11 vandt Ursula højdespring (1,02) med Alva på andenpladsen. Ursula satte PR i 400m med 80,89s.

I D11 tog Balder hele 6 medaljer, 1 guld, 3 sølv og 2 bronze. Dette med PR i 100m (15,22), 200m (31,61) og spydkast (18,23)

Jonas Gretlund stillede op i D13 på 400m for at få lidt modstand. Han vandt flot i ny PR 64,53. Desuden tog Tristan sølv i spydkast med 28,63 – stor PR. 

I P15 vandt Laura B Andreassen højde med 1,59 m – Caroline Jørgensen snuppede 3 x bronce i kugle, diskos og hammer.

Træner Anders Mathiesen tangerede Master DR-rekorden på 200 m i M65 med tiden 28,37 sek.

Se resultater fra stævnet HER

Se billeder fra Michael Hyllested HER

Jonas Kofoed-Nielsen vandt højde i D11 med stor PR 1,21 m – Balder  blev nr 3 også med PR 1,15 m.

Ursula og Alva på præmieskamlen.

Balder og Storm Breinholst tog godt for sig af medaljerne – Balder med hele 6 stk.

Related Posts

Ingen resultater fundet.

Menu