Tre danske ungdomsmesterskaber i hus på førstedagen ved DMU på Østerbro
Første atlet til at vinde DM titlen blev Casper Jørgensen i D16-17år i kuglestød, hvor han i sikker stil og med en flot serie endte med guldmedaljen om halsen.Casper satte PR med stødet på 16,36m som var en forbedring af hans gamle PR og KR på 10cm, sat i juni.
Næste Guld kom kort efter i højdespring i P20-22år.Her var Sandra Christensen, efter afbud fra konkurrenten Sandra Bøll, storfavorit til at tage titlen.Hun indfriede forventningerne med at springe fejlfrit indtil højden 1,72m hvor hun rev ned en enkelt gang.Derefter tre forsøg på 1,75m som alle blev revet ned.
Dagens sidste guldmedalje kom så sent som 18:30 og her var det Mathilde Yttesen som kom som storfavorit da hun toppede ranglisten med ca.2 sekunder ned til den næstbedste.Hun levede i høj grad op til forventningerne og lagde ud i kanon tempo og havde allerede hentet næstfavoritten i nabobanen efter 90m og hun kom i mål næsten 1,5 sekund før nr 2 i en tangering af PR med tiden 41,45s.
I stangspring hentede Kristian Kolbye en sølvmedalje i D20-22år med springet på 4,20m hvilket er årsbedste.
Esther Arce er fra klubbens store pige årgang 2002 og dermed er det første år hun kan deltage i DMU.Hun var kvalificeret på en af hendes favorit discipliner, trespring i P14-15år. Hun havde lidt svært ved at springe op til sit allerbedste og fik noteret sit bedste af de tre spring til 8,97m.
Fra mellem/lang gruppen havde Simon Holst meldt sig på banen med en start på 1500m og her følte han sig lidt låst men hev alligevel en ny PR hjem med tiden 4.12,95 og det var en forbedring på 71/100 dele og det gav en placering som nr 6 i D18-19år.
Lisa Brix varmede op til næste weekends DT kvalifikations match med at deltage i kuglestød i P20-22 år,og her hentede hun en lille PR med stødet på 11,55m.
Stafetholdet i P14-15 år med Regitze Friis,Esther Arce,Helena Ring og Mathilde Yttesen kom som tredie seedet i 4*100m i kraft af deres flotte løb fra DTU indl. afviklet på Tårnby stadion i maj.De kunne dog ikke helt leve op til det flotte løb i maj men endte dog på 4.pladsen ,ud af 9 hold, med tiden 53,55s hvilket er præcis et sekund fra holdets PR.
Mathilde modtager sin guldmedalje og bamse på 300m.Foto:Carsten Yttesen
Seneste indlæg
Arkiver
Events
- 21/02/2023 - 07/10/2023
- 04/04/2023 - 11/04/2023
- 17/04/2023
- 29/04/2023
- 06/05/2023 - 07/05/2023