Mandag den 3.oktober blev løb nr. 166 i rækken af løb i den 24.sæson siden det første løb i maj måned 1993 afviklet – og hermed slut på årets serie af 7 løb.
Efter et døgn med masser af regn, så klarede det op nogle få timer før løbet, så endnu engang kunne vi afvikle et løb i fint vejr – lidt sol, frisk NØ vind og 13-14 grader. Rigtig mange satte derfor årsbedste ved dette løb. Der skete 4 rokeringer på Top10 listerne. Mest bemærkelsesværdige var at Stina Troest fra Amager AC som jo var OL semifinalist på 400 m hæk – viste meget flot grundtræningsform på lang distance ved at forbedre sin PR til den glimrende tid 27,13 min – 5.bedste kvindetid i løbet nogensinde.
Se den opdaterede Top 10 liste HER
556 løbere kom i mål denne aften fordelt med 228 kvinder og 328 mænd – igen en del nye ansigter – velkommen til alle. Ialt har der over året været lige godt 4400 løbere i mål – en meget beskeden nedgang i forhold til sidste år.
Der var også denne aften flere der havde løbsjubilæum. Elisabeth Linde Nielsen rundede hele 100 løb. Ove Granberg Jensen, Flemming Bergforth og Jørgen Hornsbæk passerede 75 løb, Poul Buus Lassen 50 løb og endelig Briam Kjær Rødtness, Gitte Hedegaard og Lasse Hedegaard 25 løb. Tillykke og ny rødvinen.
Et par herrer syntes de skulle “låne” et kvindenummer med de problemer det altid giver.
For at få et serieresultat skulle Du deltage i mindst 4 løb over året – hele 554 løbere opnåede i år dette – du kan se den samlede slutstilling HER
De løbere i præmierækken der ikke var tilstede på dagen bliver kontaktet.
Efter løbet blev der skænket fadøl fra Mikkeller running Club – tak for initiativet.
Kæmpe tak til løbets hovedsponsor – Green Mango i Torvegade – mange har vundet gavekort over året hertil.
En stor opfordring til at man deltager i 5 eller 10 km ved klubbens afholdelse af Tårnbyløbet onsdag den 12.oktober. Tilmeld dig nu – info andet sted her på sitet.
Resultatlisten fra mandagens løb kan ses HER
Billeder fra Henrik Madsen kan ses HER
På gensyn til næste år hvor vi starter op mandag den 3.april. Tilmelding åbnes i december – og mon ikke der igen i år er et godt tilbud til de hurtige.
Til sidst en meget stor tak til alle klubbens frivillige hjælpere – uden disse havde der ikke været nogle løb.
Seneste indlæg
Arkiver
Events
- 21/02/2023 - 07/10/2023
- 04/04/2023 - 11/04/2023
- 17/04/2023
- 29/04/2023
- 06/05/2023 - 07/05/2023