Onsdag den 24.maj blev første runde af Masters holdkampe syd afholdt på Greve stadion.
Der er jo 2 indl. runder, hvor man skal finde de samlet set 6 bedste hold til finalen, både i øst og vest.
På dagen var der flere der ikke kunne deltage – bl.a. Vivi Vilhjelm som tit er holdets pointsluger – hun fejrede sin 70 års fødselsdag denne dag, så hun var lovlig undskyldt – TILLYKKE til Vivi.
Der blev vist meget fin holdånd hvor alle var villige til at gå ind og tage en måske lidt uvant øvelse, så vi kunne samle flest mulige point.
I det fine forårsvejr blev der opnået flere gode og lovende resultater.
Trods afbud lykkedes det at samle helt fint med point – men slå Hvidovre, der havde et stærkt hold, det kunne vi trods alt ikke.
Stillingen blev således i mixrækken:
Hvidovre 9920
Amager AC/AIF 8517
Greve/Greve Trim 8258
Sparta 2 6553
Sparta 1 6243
Roar 6089
Birger Fisker sprang gode 2,70 i stang som sikker vinder på point – kastede fine 36.12 m i spyd da Thomas Brinch hang fast i trafikken på motorvejen.
Jannie Hansen er ved at være i form igen efter sidste års problemer – 21.26 på 5000 m og lidt senere 6.03 på 1500 er fint af en 57 årig pige.
Bo Antvorskov løb 18.16 på 5000 m og dækkede sprint med 69.54 på 400 m.
Val Hamilton nappede 3 kast – hvor kugle gav bedst med 815 point.
Anders Mathiesen hang lidt i starten, men løb gode 13,39 på 100 m – var frisk at dække længde med 3,87 m i uvant øvelse og alligevel 631 point.
Michael Kure kastede 37,78 i spyd og 25,68 i hammer – skulle ellers også vise at han var flyvende i længde, men fik kolde fødder -:)
Thomas Brinch nåede lige på stadion til at springe 1,30 m i højde.
Ole Lysholt kastede 27.14 i diskos og stødte 9.03 i kugle.
Endelig løb Søren Povlsen en fin 1500 m lige over de 5 min.
Thomas, Anders, Bo og Søren sluttede af på en god dag med 2.37 på 1000 m stafet.
2. runde finder sted på Ballerup stadion den 13.juni kl. 18.00
Her skulle der være meldinger om at stort set alle kan deltage.
Se resultater HER
Se billeder fra Henrik Madsen HER
Seneste indlæg
Arkiver
Events
- 21/02/2023 - 07/10/2023
- 04/04/2023 - 11/04/2023
- 17/04/2023
- 29/04/2023
- 06/05/2023 - 07/05/2023
- Kastrup