Indendørssæsonen er for alvor ved at være i gang og i søndags den 17.dec stod den atter på et stævne, denne gang i Hvidovre. Stævnet er det første i en række af tre indendørsstævner der fungerer som en serie, men som man dog også sagtens kan deltage i enkeltvis. På trods af, at der er under en uge til jul, så var fremmødet stort, særligt blandt drenge 9 år eller yngre, hvor der i flere discipliner var mere end 20 deltagere. Fra Amager deltog således 14 unge.

For piger 8-9 år klarede Line Svare det flot i længde med 3,31 m (PR), mens Siri Thyrsted trodsede vind og vejr og tog en flot sølvmedalje i 600 m, der foregik udendørs. Ada Thyrsted vandt guld på både 50m hæk (PR) og højde, mens hun fik sølv i længde (PR 3,95)

For drenge 8-9 år vandt Jonas Gretlund guld i 50 m hæk og højde, hvor han i sidstnævnte disciplin tangerede KR med 1.15. Han blev desuden 2’er i 50 m(PR 7,95) og 3’er i længde. August Thomsen blev 2’er i længde og fik to tredjepladser med hjem i hhv. højde og 50 m (PR).

Hos de lidt ældre kan nævnes at Laura Juul Pallesen satte PR i længde med 4,76, Laura Jo-Buchard PR på 50 m 7,83, Liva Haagensen PR på 50 m (8.05), Caroline Jørgensen PR på 50 m (8,00)
Anna Nova Andersen deltog denne dag i sit første stævne.

Det er forsat muligt at tilmelde sig de kommende Hvidovre indendørs stævner, og det er en god lejlighed til at afprøve forskelle discipliner i afslappede omgivelser.
Tilmelding sker som sædvanligt her: http://amageratletik.dk/events/hvidovre-2/, og det er muligt at læse mere om det kommende Hvidovre indendørsstævne her: http://www.hvidovre-atletik.dk/events-atletik-indoor2.php. Her kan også findes resultatlister.

Tina Gretlund & Michael

Tangering af KR D9 til 8 årige Jonas Gretlund med 1,15 m – bronze til August Thomsen.