Det her er min første beretning fra et stævne – heldigvis et af de mindre stævner, hvor kun få AACere deltog, så jeg kunne følge med i det meste.

Jeg er i øvrigt en helt almindelig far, der opmuntrer mine børn, når det går godt og trøster, når det går mindre godt – og når børnene slår sig. Men måske kan jeg minde alle de rutinerede atletikræve – og andre interesserede – om, hvorfor sporten er så fascinerende!

Min 11 årige datter, Ada, hamrede f.eks. sit knæ i tredje hæk på 60 meteren. Hun gennemførte og vandt sit heat. Jeg lærte dog også noget, da jeg få minutter senere viste et ret grynet billede til Laura JP, der gled flot over sidste hæk i sit løb. Laura var nemlig mest optaget af, at hun ikke allerede var begyndt at bøje venstrebenet, så hun igen kunne få kontakt med banen og derved øge farten. Det er ikke så let at være hækkeperfekt!

I et intermezzo så jeg tre andre børn, Silke, Selin og Laura-Jo, løbe 60 m. Det er skræmmende, men jeg kan ikke fra nogen af dem. Og så tør jeg slet ikke tænke på, hvordan det ville gå mod Viktor, som jeg så løbe 60 m. hæk. I stang deltog Eva. Men det nåede jeg desværre ikke at se, men jeg kan dog se, at Eva kom over 1.90.

Senere var jeg henne ved højdespring. Min pige, Siri, på 9 sprang for første gang. Hun kom ikke over 0.80 ved efterårets atletikmærkestævne men klarede uden de store problemer 1.00. Det er uklart, om barnet eller jeg var mest overrasket. Så rettede jeg min opmærksomhed mod Ada og klubkammerat Daniel (også 11 år). Begge børn gled ubesværet over alle højder op til PR. Selvom ”nye” træner-Anders var med på sidelinjen med lutter opmuntring og gode råd, gik der PR-nerver i den. Men mon ikke at begge meget snart slår deres PR?

En del løb blev udskudt, thi – og det er jo helt vildt – der skulle være ekstra sikkerhedsafstand ifm. en ung nordmands verdensrekordforsøg i kugle. Det blev ikke til en rekord, men bedste stød på ”kun” 21.47 var rigeligt til at imponere mig – på sådan en helt tilfældig dag i Ballerup – få minutter efter en 9 årig havde 0.80 som sin starthøjde i højdespring. Det kan være overraskende spændende at være altetikfar.

Så skulle Gustav – med egne ord – varme op til 1000 m. med en afslappet 200 m. Men der var fuld fart på, og selvom han slap speederen 50 m fra mål, så var han meget tæt på PR. Måske kom det til at koste i dagens sidste løb…

Inden det sidste løb havde Anna og Ada en af deres sædvanlige løbedyster, i dag på 600 m. De holdt så meget øje meget med hinanden, at de glemte at holde øje med den førende løber, som stillede op i aldersgruppen over Anna og Adas. Hun fik vist sejren foræret. I samme løb skar Siri i øvrigt imponerende 6 sek. af sin PR, idet hun havde en perfekt noget ældre hare.

Dagens sidste AACer i kamp var Gustav, som måske burde have lugtet lunten. Eneste reelle konkurrent var AGFeren Frederik, der var rejst helt fra smilets by for at stille op i 1000 m. Gustav lagde planmæssigt ud, men med 300 m. tilbage trak AGFeren fra, og Gustav kunne ikke svare igen. Egentlig ærgerligt for han havde en god dag, hvor krudtet måske blev brændt af på den overlegne sejr i 200 m.

Ballerups julestævner er meget afslappede og man har mulighed for at afprøve nye discipliner.

Karsten Nissen Pedersen