Amager Atletik Club afholdt det årlige Lysstævne fredag den 2.oktober.
Stævnet var velbesøgt med 121 deltagere fra 22 klubber med 173 starter.
Det var en forholdsvis lun efterårsaften med 15 grader, tørt dog med en frisk østlig vind, der desværre gav lidt modvind på sprintløbene.

Aftenens helt store resultat stod Aksel Vang Christensen fra FIF Hillerød for – idet han satte ny Dansk U18 rekord på 3000 m med den flotte tid 8.15,87 min – med Andreas Bube som en god hare meget af vejen.

Amager havde 25 deltagere med, og det blev til en flot klubrekord på 300 m D13 til Carl B Nielsen med den fine tid 40,52 sek.
Men der blev sat mange nye PRer trods så sent på året.

Der var jo gratis kage, kaffe og varm cacao til alle, og det blev der taget godt imod – alle 8 store kager forsvandt og 30 liter cacao blev drukket. Tak til de forældre der leverede de mange kager og stod for udleveringen.

Tak til alle deltagere og forhåbentlig på gensyn på Tårnby stadion til næste år.

Se resultater HER

Se målbilleder HER

Se billeder fra Michael Hyllested HER

Aksel Vang Christensen – DUR U18 3000 m 8.15,87 – sammen med Andreas Bube.