Lørdag den 4.september blev der afholdt Øst holdmesterskaber på Lyngby atletikstadion. For de 10/11 årige var det et regionstævne, da man ikke mener der skal være mesterskaber for de yngste. Det var en herlig sommerdag med sol og dejligt vejr hele dagen.
Amager havde 3 hold med, 10/11 år drenge og piger og Mix 13 år. I alt var der 20 unge på klubbens 3 hold, og alle kom hjem med en medalje.
Som ventet var vores D11 helt suveræne – vandt med 7558 point med 6497 point til nr 2. Sluttede festen af med at sætte ny klubrekord på 4×60 m i tiden 35,10 sek. Pigerne fulgte godt op med sølvmedaljer efter suveræne Sparta. Her var der meget hård kamp om sølvet – idet kun 108 point skilte ned til FIF på 3.pladsen – så her var en meget flot afsluttende stafet det der afgjorde dette.
Klubben Mix13 hold vandt guldet rimelig sikkert.
Alle gik til stålet og ydede deres bedste, så der blev sat et hav af nye personlige rekorder. Kan slet ikke nævne alle her, så blot nogle af dem.
Hos D11 vandt Herman og Balder dobbeltsejr i både længde og 60 m. PR 8,88 på 60 m til Herman. Jonas der er 1.års i gruppen satte flot PR i højde som vinder med 1,39 m. William blev kort slået med 3 cm i kuglestød, men 8,85 var PR med godt 1 meter. Han blev 3.er i hylerkast. Otto satte stor PR på 1000 m som nr 3 i tiden 3.42,00. Vagn Bjørn der skulle til konfirmation kunne kun nå at løbe 60 m hæk som vinder og PR 11,57 sek. Jonas satte også PR her 12,23 sek.
Hos pigerne hvor der var hele 8 friske piger, viste Franciska stor styrke i kugle ved at følge op på hendes 11,10 to dage før med sikker vinderstød på 10,86 m – med mere end 2 meter til nr 2. Blev 3er i hyler med 29,20 m. Amelie Zemanova løb meget flot 1000 m hvor hun kæmpede meget flot på sidste omgang og på målstregen vandt løbet i 3.53,25 – satte også stor PR på 60 m hæk som nr 4. Maria Jørgensen stor PR i længde og 60 m hæk. De øvrig satte flere PR undervejs, og også 2.holdet i stafetten kom fint rundt.
Hos Mix13 blev Sebastian nr 2 på 80 m med PR 10,90 sek – også PR til Lucas. Line Svare blev 2.er i 60 m hæk i PR 10,71 sek og blev 3er i spyd. Silke vandt kugle med 10,23 m. Johanne Lilleøre satte kæmpe PR på flot 1000 m i tiden 3.21,85 min som 2er. Sidste på holdet var Aya der sprang 1,31 m i højde. Holdet sluttede af med at vinde den afsluttende 4×80 m stafet.
Se alle resultater på ROSTER
Til slut en stor tak til de utrolig mange forældre der var mødt frem, og tak for kager og frugt. En speciel tak til Aya’s far som tog sig af alle klubbens hjælpertjanser i højde.
Sølv til de 8 piger Klubbens skrappe D11 hold.Vagn mangler her.
Mix13 holdet fik guldet. 2 glade hold. Franciska 10,86 i kugle Jonas 1,39 i højde. 5 flyvende drenge. Willam på toppen i kugle og hylerkast Frida i kugle. Sebastian på flot 60 m.Seneste indlæg
Arkiver
Events
- 21/02/2023 - 07/10/2023
- 04/04/2023 - 11/04/2023
- 17/04/2023
- 29/04/2023
- 06/05/2023 - 07/05/2023